søndag den 31. oktober 2010

Opskrift på hokkaidosuppe og græskarkunst...


Nu er det jo halloween, og jeg tænkte at andre måske også har lyst til at prøve kræfter med græskar suppe...
Jeg prøvede min for første gang igår og den var faktisk ret lækker... Opskriften kommer her hvis nu du  også har lyst til at servere halloween suppe iaften...

4 pers.

1 Hokkaidogræskar
200 g kartoffel
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
12 dl vand
2 grøntsagsboullion terninger
4 porrer
salt og peber.
2 pk bacon i tern
purløg

Hokkaidoen skrælles, og indmaden fjernes, hvorefter kødet skæres i tern.
Derefter svitses hokaidotern, kartoffeltern, løg og hvidløg i en gryde med olivenolie.
Vand tilsættes så det dækker ingridienserne og boullionen kommes ved.. Lad suppen simre i en halv times tid..

Skær porrerne i skiver og kog dem til de er møre..

Steg bacon tern...

Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber... Hæld vandet fra porrerne og bland dem i suppen...

Nu kan suppen serveres med bacontern ved siden af som topping, fintsnittet purløg, og lidt brød til...

Happy halloween...!



- Og så skulle græskarret ligesom gøres klar, og storepigen valgte i år Lille Nørd frem for græskarhygge.. Det stillede lidt voksen udfordringer til moren, og efter at have set et rigtigt rigtigt fint græskar her hos Kirsten, måtte jeg også prøve.. Jeg tegnede motivet over på mit græskar ud fra Kirstens billede af sit, mit måtte dog blive lidt bredere i motivet, da jeg havde et stort og bredt græskar og ikke et højt som Kirstens... Men man må sige den slags græskar kunst kræver tålmodighed og tungen lige i munden!...
Men pænt er det, og iaften siger det velkommen til dem som kigger forbi....

lørdag den 30. oktober 2010

Weekend modus....




Lidt for alle.....! Dagen når den er bedst og langsomst på den gode måde.....
Go´ weekend....

fredag den 29. oktober 2010

Tolix versus alle de andre....




Hjemme hos os har vi længe ønsket os nye spisestue stole... Egentligt var vi fast besluttet på de klassiske og ret kendte Eames stole, vi havde nemlig allerede anskaffet os en i hvid.. Man da vi kørte til yndlingsbutikken Xakt  var det alligevel Tolix stolene vi faldt for.. Stolene føltes mere robuste og designet og materialet passede til de eventuelle skrammer som børn laver, samtidigt var de på en el anden vis ret nostalgiske og med charme... Vi har ellers altid haft stole fra lopperen, men nu var det tid til nyt..
Vi valgte dem i hvid.. Jeg synes, de er ret fede, og også lidt maskuline oveni hatten... nu ønsker vi os en med armlæn i en lækker farve til bordenden... Det er en ret skøn tanke at tænke på at stolene, da de blev lavet, blev lavet til de parisiske parker og nu så mange år efter står de her hos os og stadig holder i stil og design...
Så et lille slag for Tolix, nu da Eames så udemærket klarer at brande sig selv...
Og pssst... Er der mon også kommet hyacinter hos din købmand, jeg har nemlig lige købt min første i år....

torsdag den 28. oktober 2010

GIVE AWAY... Vind et håndlavet og unikt emalje skilt...


Jeg har simpelthen fundet os en laber give away... Noget virkeligt smukt, personligt og nostalgisk.....!!...





Du har nu chancen for at vinde et valgfrit skilt eller husnummer fra Ramsign.dk...

Firmaet leverer håndlavede emalje skilte, alle produceret efter gamle traditioner, dermed bliver de både unikke og charmerende... Det kan du fx læse om her...

Jeg er helt vilde med de forskellige looks som skiltene fåes i, og hvis du kigger ind, kan du se flere eksempler i gallerierne... Der er både de klassiske skilte designet af den danske industrielle designer Engelhardt og de mere nostalgiske og romantiske fra de andre kategorier..

Jeg synes virkeligt, at sådan et dørskilt eller husnummer giver hjemmet en helt særlig personlighed og har faktisk i længere tid kigget efter et sted, hvor jeg gerne ville bestille skilte fra... Ramsign må være stedet, let overskueligt i bestilling, fragtfri levering og selvfølgeligt et helt unikt produkt...

Hvis du er så heldig, at du vinder i konkurrencen, så kan du helt frit vælge mellem alle skiltene i butikken.. Om du vil have navneskilt, dørskilt, om der skal være staferinger, hvilken skrift, størrelse og form og selvfølgeligt hvad der skal stå!...
Der er også skilte i den lidt sjovere kategori her, eller  måske du har en butik eller bare en helt speciel familie, som mangler et eksklusivt special skilt som her... Skiltene har en værdi op til 1500 kr.

Hvis du har lyst til at være med i konkurrencen og lodtrækningen kan du få:

1 lod- hvis du skriver en kommentar

2 lodder- Hvis du linker med billede til konkurrencen

Alle nationaliteter kan være med, skriv hvor mange lodder du deltager med...

Vinderen trækkes fredag d. 5 nov....

Jeg håber, I har lyst til at lege med... Jeg kan godt afsløre at vores hus bliver prydet med et skilt fra denne her kategori.. De er virkeligt fine...

(Og ps: gør dig selv en tjeneste og læs lidt på siden under de forskellige skilte, der er faktisk meget fint læsestof om historierne bag de forskellige skilte og emalje produktionen..)

Jeg pusler lidt....



Jeg går og pusler lidt... på drengeværelset... Jeg kan efterhånden ret godt li drengeværelser.... Der mangler stadig en del personlighed og hygge... Jeg tænker forskellige billeder over sengen, og et sengetæppe, men kan stadig ik selv bestemme mig for om det skal være et syet lappetæppe, eller et hæklet et af slagsen...
Lillebroren har fået uroen med alle dyrene af sin mormor, og han er rigtigt glad for at kigge på den... Jeg håber han også vil nyde den over sengen når han skal falde i søvn.. Nu er han nemlig så stor, at han skal til at prøve at sove selv...

onsdag den 27. oktober 2010

Entreen og tip til en rå mur....




Hjemme hos os har vi en meget lille entre.. Vi ville gerne give den personlighed og rum, og samtidigt udnytte den minimale plads optimalt...
Væggen op langs trappen fik fjernet dens beklædning, hvorefter alt overflødig puds blev banket af, så murstenene stod frie og rå.. Vi penslede den så med det man kalder klar microdisperser, som lægger sig som en næsten usynlig film over muren og holder på puds og støv.. Vi er blevet rigtigt glade for det, det tilfører rummet, hygge, varme og naturlighed, blandet med et råt look og new yorker stemning..
Hvis du selv har lyst til at lave en "rå" mur, er det faktisk ret let, men husk at indermurene er det bedste at bruge da ydermurene let kan blive kolde..

Pladsen under trappen er blevet til ungernes garderobe.. Her har de deres egen knage og et gammelt TV bord er malet turkis.. Herunder kan skoene stå og boksene fra House Doctor rummer huer, vanter og andre småting man skal bruge når man skal ud..... Tord Bontjes blomster lampe lyser op, og synes den har en perfekt form til det lidt trekantede rum under trappen...

Der er også lidt små finurlige detaljer, som fx de små figurer som står på listen over stikkontakten...

mandag den 25. oktober 2010

Endnu flere natlige kager to come....





Vi tager lige endnu en nat med feber..... og kager vel da så..... Er begyndt at lege med frostings, hindbær altså og lidt med is i vafler og vist også en spandauer....
Natten er ik engang begyndt, og som bekendt ung.... og indimellem lidt lang.......

For 12 kr.s granny stripes...!


Så så man lige mig finde et granny stripes tæppe i den lokale genbrug til 12 kr.... altså som i TOLV kr!!!?
Nu pynter den ret fint inde på storepigens værelse med sine pang farvede striber...... Jeg synes altså at det er helt fantastisk hvad man kan være heldig at finde.....

søndag den 24. oktober 2010

Hæklerier i søvne....




Jeg har det sådan lidt upraktisk med, at når mine unger har feber, så sover jeg ikke.. Nej så ligger jeg hellere og kigger på dem... hele natten ja, hvis det skal være det....


I nat havde den lille lillebror sin første feber og da han langt om længe sov, ja så kunne jeg selvfølgeligt ikke..
SÅ lå vi der på sofaen helt tæt, han sovende, og mig nu med hækletøj...

Kan man ikke sove kan man ligeså godt lave lidt fornuftigt som at hækle... Det blev til mine første kager, helt freestyle, men rigtigt sjove at lave.. Jeg bliver langsomt bedre til det hækling og til at forstå hvad der sker hvis jeg nu gør sådan eller sådan.. det er fedt når man langsomt bliver bedre til noget igennem øvelse... Især hvis det er noget man ikke havde troet på at man kunne...

En anden ting jeg har fundet ud af er at jeg så småt også kan finde ud af at hækle efter opskrift, og det er OGSÅ fedt... Hvis du har en i den lettere ende du vil dele, svampe, kager, dyr, hvad ved jeg, så er jeg helt interesseret.... :)))

lørdag den 23. oktober 2010

....kan man få for mange...??






...af de der flotte Ball lamper? Jeg ved det, I har ligesom set et par stykker nu... Men jeg har altså fået en til.. Folk finder dem i gemmerne nu, og de er bare så handy i str. at de passer alle steder...
Denne gang er den rød, egentligt flot rød, så jeg tror den får lov at beholde farven...
Jeg har længe ledt efter en lille fiks lampe til vores køkkenhjørne.. En med passende str. så den ikke ville tage magten fra bordet, tallerkenrækken og tingene.. Selvom det ikke er et stort hjørne, så synes jeg bare det er et af de hyggeligste vi har...
Lampen passer ihvertfald perfekt til det...!
Igår opdagede jeg den første buket tulipaner hos købmanden.. spørg lige om jeg elsker tulipaner.. jeg synes de er så fine og lækre... Dem får I så også........

fredag den 22. oktober 2010

Jeg ELSKER lopper og genbrug....





Ih hvor jeg elsker lopper og genbrug.. det er altså ufatteligt så fine ting man kan finde...
Nu er det jo ikke fordi det her indlæg udelukkende er lopper, men man skal jo starte et sted...!

Jeg har været så heldig at finde gamle broderier i den lokale genbrug... Det fine grønne med hjerterne er en løber, men ville det ikke bare være fint at bruge hvert enkelt hjerte til forskellige ting? Pynt på kjoler, pynt på stofposer, pynt på julehjerter, pynt på pynt på pynt.....
Og det fine broderi med blomsterne er jeg helt vild med.. De kunne være flotte i mange ting, men kunne forestille mig at de ender på en pude, el måske på en lomme ved en fin kjole....

Nå ja.. og så så man lige mig være heldig endnu engang.. Den gule Ball lampe har jeg fået af min søster.. Er helt vild med farven, så den her bliver der ikk gjort noget ved.. Nu har folk ligesom hørt at jeg kan li de lamper, så nu får jeg dem må man sige... Hele huset bliver fyldt med dem....

SÅ har vi købt nye tallerkener.. jeg måtte bare dele dem, for jeg synes simpelthen de er så smukke.. Det er stellet Blå Palmette fra Royal Copenhagen... Jeg har jo altid været lidt til mega mussel, men det her er bare mere fint og sart og jeg er rigtigt glad for dem.. egentligt var jeg måske til at finde brugte forskellige, men tallerkenerne var sat ned i 2. sortering, til 99 kr stk, så jeg synes ikke vi kunne lade være....

Lidt lilla floks tilbage i haven og økologiske Nyker Crackers fra Bornholm....

SÅ er der vist ikke flere goodies tilbage for idag....!

torsdag den 21. oktober 2010

Jul i Boligliv og blogland....






I september begyndte jeg at tænke på jul og det var der en helt bestemt grund til... Jeg har nemlig lavet siden om pakkekalendre til det første julenummer af Boligliv..
Jeg har været vildt spændt på at se, hvordan det jeg har lavet kom til at tage sig ud på tryk, og nu da jeg endeligt står med bladet i hånden er det en sjov og ret skøn fornemmelse...
Jeg lavede 24 ting, og 24 billeder, men det er selvsagt ikke alle billeder der kunne komme med, så jeg tænker at I får ideerne som en pakkekalender DIY startende fra d. 1 nov, så kan man vist nå at lave en om dagen... SÅ er det kun at finde en at bytte med.. Måske kunne man også bytte pakkekalendere i blogland??

Udover den side jeg har lavet, har Boligliv lavet en med skønne links til krea bloggere.. Fantastisk at de har fået øjnene op for alle de krea folk der sidder på den anden side af skærmen...!
Jeg er i med mit kartoffeltryk, en let ide til julepynt....

Ellers synes jeg faktisk at det er et af de bedste julenumre af Boligliv længe.. De har ligesom fundet ldit tilbage til den nostalgiske rød/hvide jul, men stadig med et twist og samtidigt er det godt spicet med sjove ting og ideer man selv kan lave....

Der er ihvertfald flere ting jeg tænker at jeg skal give mig i kast med... Og var der nogen der sagde 64 dage til juleaften??......

tirsdag den 19. oktober 2010

På en efterårsferiedag kunne man......






....gå en lang tur langs stranden og se en muslingetrawler fiske, finde brombær i et krat, besøge et gammelt slot med lige dele spænding, uhygge og prinsesseeventyr, finde sten, som siden skal bruges til nye spændende ting, lave en kæde af bær, som kan hænge om halsen for en stund, inden den bliver lækker dessert til fuglene, tage på museum og lære noget om gamle dage, nyde det....

Så det har vi gjort idag...!! Det der efterårsferie det kunne man godt blive vant til......

mandag den 18. oktober 2010

Hæklede venner...






For lidt siden viste jeg den aberangle jeg var igang med efter at have fundet hækleopskriften her hos Kaptein Biff... Nu er jeg blevet færdig, og ikke nok med at jeg har fået en abeven, så har den faktisk også fået en løve ven... løvevennen er ikke helt færdig endnu.. den mangler stadig en del hår og skal til slut studses, men i får den at se alligevel...
Løven er lavet udfra nøjagtigt samme opskrift som aben, jeg har bare ændret farverne, ørernes str., ansigtsudtrykket og sat hår på.... jeg har lidt flere dyr i tankerne... det er sjovt jo...

Nederste billeder er lidt af de ting herhjemmefra... jeg hækler en del i tiden, og også stadig på tæppet ja!.... Lillebroren har fået et andet værelse i huset, så jeg forsøger at gøre det hyggeligt og klar, han er jo så småt så stor han kan li at lege med sine sager.... og så er der jo de kære tallerken smækkere som jeg har været så glad for... NU er det slut, så det er det definitivt sidste billede af de fine blomster i år... de klarede ikke den anden nats frost desværre....

Jeg har lidt forskellige sysager der ligger og venter på mig, men jeg er bare ikke så go til at få det smidt på bloggen i tiden... der er vist både en kjole, nederdel, frugtpose, 2 hjelme og en øreklaphue, som ikke har fundet vej herind... til gengæld pynter de fint på nogle  søde unger....