tirsdag den 31. maj 2011

Og vinderne er....


Og så blev de heldige vindere af lidt sommerferie læsning fundet...
Vinderne er:

Eva med bloggen Rarebird the lab.

Mette Ravn med bloggen Ravnemor.

Tillykke begge to.. :) Send mig en mail, så vil I modtage bogen fra forlaget...

Sidste chance for at være med i GIVE AWAY...



Husk lige at det idag er sidste chance for at vinde Julia Lahmes bog... Hvis du vil være med, skal du bare klikke her, og skrive en kommentar til det indlæg der kommer frem....

Og har du mon set at der er glimmer på?? Som i rigtigt fint sølvglimmer altså... DET synes jeg er fint....!
Og jeg selv er nu ca. halvvejs i bogen, og hvor er den på sin vis befriende, og hvor rammer den mig lige i noget der er vældigt relevant for mig i tiden! Og ja jeg vil stadig rigtigt meget gerne anbefale den.....!

mandag den 30. maj 2011

Your Rainbow Panorama - AROS


I weekenden har vi fejret 1 års bryllupsdag.. Og hvad er bedre end at fejre den med en kulturel sanseoplevelse på AROS i Århus... Olafur Eliassons mesterværk Your Rainbow Panorama åbnede i lørdags, og hold nu op for en fantastisk oplevelse at gå rundt derinde i regnbuen, højt højt over byen... At kunne se verden i alle farver, så langt øjet rækker.. Det kan virkeligt anbefales at tage turen dertil... Det var en helt speciel og rørende sanaseoplevelse som jeg vil gemme helt inde.. Jeg er sikker på, at I på billederne kan fornemme, hvor specielt det var...

For en mdr.s tid siden var vi på Arken hvor Eliasson også har et sanseværk stående, Installationen
Den blinde passager.. Der måtte jeg stå af, turde ikke tage udfordringen... En 90 meter lang lukket gang, fyldt med røg og farvet lys, hvor al fornemmelse af tid og sted ophører, hvor du kun kan se meget lidt frem for dig... Og det har ærgret mig en lille smule, at jeg ikke turde.. Men at jeg kunne få Rainbow oplevelsen istedet, det var helt igennem ok...!








Der var selvfølgeligt også rigtigt meget andet fint kunst og især udstillingen af den norske kunster
Frederik Raddum, synes jeg var fantastisk.. En blanding af installation, lys og masser af helt særlige og finurlige epoxy figurer i alle størrelser udgjorde udstillingen.. Og der var både noget for øjet og noget tankevækkende i sagerne bagefter... og så mindede de mig om mit yndlingslegetøj Playmobil, det gjorde det kun endnu finere at se på...
Billederne herunder er derfra...



Og nu er det jo ikke første gang jeg ser AROS vartegn Ron Muecks skulptur Boy, men derfor kan jeg alligevel ikke lade være at blive dybt imponeret over den 5 meter høje skulptur.. Helt ned i detaljen troværdig og intens...


Og arkitekturen taler for sig selv.... Fantastisk, smukt, gennemtænkt og veludført....


lørdag den 28. maj 2011

Korsstings broderede stjerner - DIY





Jeg har fået en ny og dejligt afslappende hobby... Jeg broderer nemlig korsstings stjerner i tiden...
Jeg har tænkt mig, at det hele skal blive til en del af en pude på sigt, engang når jeg er færdig.. Jeg er nu igang med at udfylde baggrunden med gråblå korssting, og indtil videre nyder jeg bare at sidde med noget stille og meget tilgængeligt håndarbejde, især om aftenen..

Jeg har taget et close up på en af stjernerne som en DIY.. Så er det bare at tælle stingene og komme igang.. Hvis du er lidt ferm, kan du også sagtens brodere direkte på fint stof og selv forstørre og formindske...
Go´fornøjelse...

bare Wunderbar i Babiekins...




Sørme om ikke jeg lige opdagede at ungernes børneværelse i stuen nu er kommet i det amerikanske E-magasin Babiekins...
Det er jeg da egentligt ret stolt over... De har en ret fed stil på magasinet, er ofte også inspireret af vores nordiske lande... Viser alt fra børnemode, indretning, musthaves, små grafiske historier til børnene, men mest af alt skønne billeder...
Alle billederne herover er lånt fra denne mdr.s magasin...
Du kan klikke ind og læse hele magasinet her (og det er ganske gratis inspiration...) og hvis du har lyst til at se den Wunderbare side kan du klikke her....

fredag den 27. maj 2011

GIVE AWAY...


Nu har du en enestående chance for at vinde Julia Lahmes bog 
Sandheder fra en Løgner...
Forlaget Pretty Ink. har været så søde at udlodde 2 bøger.

Om bogen er bla. skrevet:

"SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere - og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.


Som chefredaktør på et modeblad levede Julia Lahme af at vise glansbilleder af det perfekte liv. Da hun mister sit job, rammer det store spørgsmål hende: Hvad er sandheden om hendes eget liv, nu hvor glansbilledet af karriere og succes krakelerer?

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en personlig fortælling om kvinders livsløgne. Hvilke løgne om familien, kærligheden, jobbet og vores ambitioner prøver vi at lokke andre - og os selv - til at tro på? Er identitet noget der står på et visitkort? Og må man overhovedet lyve? (Hvis ja, hvor tit?) Med humor og selvironi afdækker Julia Lahme feltet mellem karriere-, familie- og kærlighedsliv som et minefelt af løgne.


Julia Lahme skriver selv om bogen:

Min tredje bog, Sandheder fra en løgner. Krakelerede glansbilleder fra et voksenliv, handler om hvad der skete det år, da jeg skulle genoverveje livet efter at gulvtæppet under mig forsvandt. Den handler om kvindeliv, familieliv, karriere (og hvordan alt det slet ikke altid hænger lige så godt sammen, som man synes det burde), om perfektionisme og hvad der sker når man opgiver den. Bogen handler også om at miste og genfinde sig selv, og om alle de vildspor der er at gå af når man glemmer at lytte til sin mavefornemmelse.


Jeg glæder mig selv rigtigt meget til at læse bogen... Har tidligere læst Julias bog
Hvor lagde jeg babyen, som absolut kan anbefales og mon ikke denne her er mindst ligeså god...
Du kan for øvrigt klikke ind til Julias blog lige her ...

Alt du skal gøre for at vinde et eksemplar af bogen er at skrive en kommentar i kommentarfeltet.

Jeg trækker 2 heldige vindere af bogen på tirsdag d. 31 maj.

onsdag den 25. maj 2011

På inspirerende besøg...


Jeg bliver rigtigt glad helt ind, når jeg kommer på besøg i hjem, hvor man kan mærke at livet leves, hvor der er plads til skævheder, finurligheder og kreativitet... Hvor der er humor og masser af stemning... Og jeg er blevet dybt inspireret af mit besøg i Mejses og Jespers nye hjem... Jeg har fået lov at tage billeder, og jeg har også fået lov at vise dem frem her på bloggen....












Jeg er ret sikker på, at I sikkert forstår hvorfor jeg følte mig så godt tilpas, med det samme jeg trådte over dørtærsklen... med alle Jespers samlinger, og begges sans for humor og finurligheder var det bare at gå på opdagelse i alle pusseløjerlighederne...
-Og med masser af go´snak, og en smule hygge shopping i Søstrene Grene bagefter, så havde jeg helt ret i at det blev en rigtigt go´dag...!

Det blir en go´dag...



De her smukke Akalajer er plukket i min have.. Jeg har opdaget, at de holder ret længe i vasen, når man tager dem ind, og så er det altså en fornøjelse at plukke buketter...
Jeg synes, det er ret hyggeligt, når Losarinas mor af og til viser Dagens buket, så her får i min for idag... Den lille buket står i en ny vase fra Ib Laursen.. Den kostede kun 25 kr. og jeg kan rigtigt godt li den.. Den er lidt nostalgisk, har den rette størrelse og så minder den mig hele tiden om en meget lille ananas...

Snart skal jeg afsted, idag har jeg nemlig en aftale med hende her, og DET glæder jeg mig til....

tirsdag den 24. maj 2011

En grøntsagsskål...


Herhjemme er det ikke nødvendigvis slikskålen der er det største hit altid... Faktisk kan en lille grøntsags skål i ulvetimen mens aftensmaden laves færdig virkeligt sætte julelys i de små øjne... Og det udnytter vi gerne til at smugle lidt sunde sager indenbords, da de åbentlyst ikke smager helt så godt når de serveres til aftensmaden.... mærkeligt nok...

Tur til Kbh. og Husflid...








I den første week i påsken lige inden al den sygdom indtog det lille hjem, var manden og jeg på tur til Kbh. Jeg havde både hørt og læst om butikken Husflid på Blegdamsvej, og jeg måtte selvfølgeligt sætte alt ind på at overtale manden til et kig derind, det var nu ikke så svært..
Og hold nu op et orgie af farver, mønstre og materialer til det kreative gør det selv folk.. Perler, retro stoffer, maling, papir, garn, bånd, hjemmesyede sager, snor, elastik, klistermærker, alt fra A-Z...
Jeg købte perler og papir, små blækfarver, farvet elastik bånd til storepigens smykker, neon klistermærker og uro ophæng, og flere småting.. Jeg må få taget et billede af alt det fine...

Og service var i top, jeg fik et fint sæt med store runde neon klistermærker, ganske gratis, fordi det var mit første besøg i butikken, og turen var taget langvejs fra... Det var fint...
Og hvem der dog havde sådan en biks rundt om hjørnet... Og alle de andre bikse....!
Må sige at der er noget af det hippie, retro, mangfoldighed og frisind (el. hvad man nu kalder det..) som storbyen har, og som vi ikke har her i provinsen i det mørke Jylland, og som jeg godt kan mangle en smule (se bare lige indgangen til butikken der er totalt retro)... Til gengæld har vi ro... Og råd til et hus... og have.... Og det er også meget godt alt sammen....

søndag den 22. maj 2011

At følge med sommeren, el. hvad man nu følger med.....

Jeg er her endnu, hvis I sku´være i tvivl....
Og her er billeder af de første danske jordbær, købt for enden af vejen, og de smagte helt fantastisk godt... Der er et billede af de fine mælkebøtte smykker min datter er begyndt at lave, guilander vil nogen kalde dem, vi kalder dem halskæder, armbånd og øreringe... Og billedet af blomsten er et af den slags, der er taget, når man er i sommerhus ved vandet...

Egentligt ret idyllerisk altsammen.. Måske ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden, hvor vi stadig døjer med sygdom i alle afskygninger, og nu er vi på det stadie hvor børnene endda er blevet enige om at skiftes lidt til at være den syge...!
Og så er der også den virkelighed, der handler om lidt mere end det, som handler om at finde ind til kernen og ens aller væsentligste værdier, og det er bare ikke altid helt nemt, og det er vel næsten ligeså stort som det lyder til... Den går jeg og tygger lidt på....!

- Og imens vi gør alt det, så prøver vi at huske på at nyde jordbærrene, grønne is og alt det andet skønne, som lige så stille følger med sommeren....

torsdag den 12. maj 2011

Nintendo og slow mode...



I mandags fyldte vores søde dejlige Storepige herhjemme 5 år... Og det var en rigtigt hyggelig og fornøjelig dag, med fantastisk solskin og havefest med balloner og flag... Der var alle de søde gæster, og der var næsten alt for mange pakker... Manden og jeg var blevet enige om, at Storepigen nok var ved at have en alder, hvor Nintendo måtte være sagen.. Vi er ikke så gode til at få indført hende i teknikken og computer herhjemme, så Nintendo må være en start... Og hun blev rigtigt glad da hun fik den lille pink sag.. Vidste ikke hvad det præcist var, men det ved hun nu... Der er spil med Dora og Pixeline, og hun synes det er fantastisk at sidde og hygge sig med...
Der er selvfølgeligt restriktioner på sådan en sag, så vi fandt et rigtigt fint sted til Nintendoen ovenpå det høje lilla skab i stuen (...det som passer til dugen, kan I nok se?.. ) Og så må man spørge sin mor og far, når man gerne vil spille lidt... Men store piger på 5 år er kløgtige og smarte, og stabler man puder nok, og strækker sig på tæer, så kan man vist nå alligevel..... Det var nu ok sødt, godt tænkt, omend restriktionerne liiige måtte fremhæves endnu engang.....

Herhjemme er vi stadig i slow mode... Lillebror vil ikke rigtigt blive frisk og vi bliver sådan lidt indlagt og udlagt, og tør ikke rigtigt planlægge det vilde, har bla lige aflyst weekendens børnefødselsdag (...hvilket i øvrigt vist var helt ok for storepigen, som bare ønskede sig en hyggelig dag med mor, far og lillebror i haven, og måske med et bål istedet..!).. Der er den ene og den anden sygdom, penicillin og ikke penicillin, feber og ikke feber, og nu et immun system som tilsyneladende sige ja tak til alt...
Så nu er vi sådan lidt isoleret.. Går bare hjemme og hygger os, tager det roligt.. Inviterer ikke rigtigt gæster og kommer ikke rigtigt ud på besøg, men det er ok, hvis bare vores søde lillebror kommer helt ovenpå igen... 2 dage i dagpleje på en mdr., det er for lidt altså...!
Og så er det nu jeg forstår alle de frustrerede mødre, der pludseligt bliver frygteligt sårbare når deres børn konstant er syge... Vi har bare været heldige og forskånet... indtil nu....

Det er trods alt bare bedst og rarest med en stille hverdag hvor alle er friske....

tirsdag den 10. maj 2011

Ny voksdug...



Vi har fået ny voksdug... Ikke fordi vi sådan gik og manglede, men mere fordi jeg faldt over denne her på en strøgtur og simpelthen ikke kunne stå for den... Den har et fint retro mønster i lilla farver, som mest af alt minder om de gamle retrostoffer og tapeter... Samtidigt passer dens lilla farve perfekt til det lilla skab der står i den anden stue, og som man kan kigge lige ind til... Jeg tror, jeg bliver glad for den, lige indtil jeg falder for en ny... Den var vist af mærket by Lola og ikke alt for dyr, 49 kr meteren.. Det kan jeg li...

torsdag den 5. maj 2011

Frost?


Er ret glad for at jeg hverken har fået sået i køkkenhaven, eller fået sat mine små fine forspirede Lathyrus ud, nu da frosten har tænkt sig at være her... Og om jeg fatter, hvordan den har fået sig forvildet ind til os her i maj måned... At græsplænerne og hustagene er hvide, at bilernes ruder skal skrabes fri for is, og at alle mine smukke æbleblomster er svitset helt lysebrune, så al deres fine charme er forsvundet...
Men mine Lathyrus, de står så fint i vindueskarmen og er bedøvende ligeglade med frosten udenfor.. Heldigvis...
Jeg glæder mig vildt til sommer, når de forhåbentligt giver os et væld af duftende blomster... Lathyrus må være en af mine yndlingsblomster, mest af alt pga den fine egenskab der går på, at jo flere blomster du plukker jo flere kommer der... DET er smart....! Og så er de jo bare ganske enkelt smukke....

onsdag den 4. maj 2011

Tulipanblomster...




Min mor kom forbi den anden dag... og hun havde blomster med, smukke og duftende blomster fra et fint tulipan træ... Træet står i min mors Onkel Egons have... Egon er lige blevet 96, en rigtigt havemand, som desværre ikke længere er mobil til at nyde den, som han gerne ville... Men han synes, at vi andre skal nyde godt af den, og han deler derfor gerne ud.... Det gør næsten blomsterne en lille tand finere....