onsdag den 30. november 2011

Juleriet er begyndt...


I eftermiddag fik vi langt om længe fundet julekasserne frem fra kælderen... Det var vist også på tide... Lidt juleglimt får I her... I år er den lidt en blanding af pastel og rød, måske mest pasteller... Fint er det ihvertfald...

Vi er sådan næsten klar til imorgen, hvor det endeligt er d. 1 dec. med alt, hvad det indebærer... Her i huset mødes vi hele familien hos min mor og far, hvor vi skal hente nisserne ude i fyrrummet.. De plejer altid at have godteposer med, og bagefter spiser vi risengrød og ser julekalender...
Det er en tradition, som har varet ligeså længe jeg kan huske, og det er simpelthen så hyggeligt...

I vores familie er d. 1 dec. en vigtig juledag, er den mon også det i jeres?
I år var det på et hængende hår, vi fik pyntet op, men trods det føler jeg mig helt rolig, lige præcis hvad juleriet angår, det eneste vi mangler nu er en lille smule hvidt derude....

søndag den 27. november 2011

Advent...




I år tænder vi små juletræslys i en lille adventskrans lavet af tråd, snoet sølvranke med stjerner, pomponer, små papirsstjerner med kunstige blomster og påsyet perle og gamle juletræsholdere...

Sart og fint hvis I spørger mig... Og sjov at lave...

Glædelig 1. søndag i advent...

lørdag den 26. november 2011

Her bor vi...




Der var dog ikke noget der føltes så rart, som at vi i store træk er færdig med at renovere vores hus...
Og ja... Her bor vi...
Og vi er egentligt bare godt tilfredse, selvom der var engang vi troede at det kun duede med større huse og mere plads... Sådan er det slet ikke...
Nu her bare rart...

Og snart lidt mere juleligt end de billeder jeg tog igår.. Forhåbentligt...

Go´weekend...

fredag den 25. november 2011

Lillebrorens drengeværelse....


Idag har vi langt om længe fået færdigmeldt renoveringen af vores hus... 2 år er det siden vi gik igang... fantastisk endeligt at være færdig, det er lige til at holde en go´weekend på...
og den slags færdigmeldinger kræver jo en oprydning, og i den anledning har jeg været lidt rundt med kameraet...

Idag får I lillebrorens værelse, det er vist ikke så tit jeg har vist det, men selvom det er et ganske lille værelse mangler der ingenting og det er vældigt vældigt hyggeligt... Ene af loppefundsmøbler er det indrettet med, klodser, kurve med legetoj, bøger, biler, tæpper og puder... Her kan man godt være lille dreng...

torsdag den 24. november 2011

Pæn ild og blomster krea...



Jeg nyder at være lidt krea, virkeligt, det er alt alt for sjældent at jeg får det gjort efterhånden...

Har taget anvisningen op på pæn ild fra sidste års DIY pakkekalender, og lavet et par enkelte hårspænder efter Laralil´s anvisning...

Har du lyst til en stand til et lille julemarked??


For første gang i år skal vi i vores lille by i provinsen holde et julemarked... Det er vores lokale gymnastik forening der arrangerer, og det hele afholdes i to gymnastiksale på vores lokale skole.

I den ene sal vil der være boder med hjemmelavede kreative sager og i den anden sal vil der være boder, hvor man kan sælge tøj og sko man ikke længere bruger...

Da det er første gang julemarkedet afholdes i år, har det ikke noget omdømme, eller noget det er kendt for, men vi vil så gerne, at der er fine ting for folk at købe og se på..

Her kommer du måske ind i billedet... !

Hvis du bor indenfor rimelig afstand, er kreativ og laver fine sager og står og har lyst til en stand til et julemarked, så er der enkelte ledige bodpladser endnu...

En stand i den kreative hjemmelavede sal koster 100 kr. og du får et bord der måler 150x75. Du skal selv pynte/stille op, som du ønsker det...

En stand i salen hvor der sælges tøj og sko, koster 50 kr. og bordstørrelsen er den samme...

Julemarkedet afholdes i Viborg/Skive området, søndag d. 4 dec. fra kl. 10-15.

Hvis du har fået lyst til at være med kan du sende mig en mail på barewunderbar@gmail.com.

Det er ikke mig, der står for markedet, men jeg har lovet at videreformidle, at der er plads, hvis nogen kunne være interesseret....

Jeg selv skal have en lille stand, ligesom Blåmejsen også skal...

Jeg er selv sent ude, så det bliver sikkert ikke alverden, jeg når at få lavet, mest småting, men lidt alligevel....

Jeg har ihvertfald hæklet en del fine hjerter efter Lauras DIY fra sidste år... Dem er jeg vilde med at lave....

mandag den 21. november 2011

Fine skæve streger....




De fineste tegninger fra den 5 åriges hånd...
Elsker simpelthen de skæve streger og alle de finurlige detaljer... Behøver jeg sige, at det er smukke prinsesser, deriblandt også en sej brilleprinsesse.....! Fint...
Ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget et billede af den helt færdige tegning, men nu er den givet videre til moster, så nu er det for sent... Heldigvis får jeg sikkert en ny tegning eller ti, fyldt med seje og smukke prinsesser, en anden dag....

søndag den 20. november 2011

Det hyggeligste julemarked i Horsens...


Idag besøgte vi det fine julemarked i Horsens... Det var så virkeligt virkeligt fint, og levede 100% op til forventningerne... Der var så mange kreative, farverige og indbydende sager, små godter i skåle (behøver jeg sige at det blev til en del småkager til lillebroren i familien....!), hyggelige stande og en rigtigt dejlig stemning...
Det eneste minus for mig var, at vi skulle være til en fødselsdag i Vejle lige over middag, så vi havde kun ½ time at gøre godt med... ½ time??! Det rakte bare slet ingen steder... Fik slet ikke hverken set, eller købt halvdelen af det jeg gerne ville...

I får lidt billeder derfra, det siger vist alt om både stemning og fine sager....!


- Små punge syet i retro stoffer, og Bulderby bøgerne der lokkede... (har en svaghed for dem, læser pt. en opsamlings bog om bulderby børnene inden jeg skal sove...)


-Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede, at der på det gule skilt står, at man får et gratis kræmmerhus med, hvis man købte noget i standen.. det var da ellers et temmeligt fristende tilbud...


- Så var der en fin stand med bla. farverige uglepuder, øreringe, brocher, elefantpuder og lignende...


- Den næste lille stand er Asli´s, fyldt med fine hæklede sager... Jeg var især vild med pandebåndet, og havde jeg haft lidt mere tid til at tænke mig om, kigge, beslutte mig, ja så var det sandsynligtvist kommet med mig hjem... Billedet er desværre ikke af den bedste kvalitet, men derfor skal I ikke snydes for det alligevel...


- Så var der Laura´s legendariske pølsevognsstand (..jeg har ihvertfald hørt om den før, og synes den var totalt gennemført!).. Der var hottere, congo bajere, franske, kransekage, flag, burgere, is, så meget af den slags hjertet kan begære... Virkeligt smukt, skævt og fint præsenteret...


- En meget fin stand med øreringe og halskæder... Fortryder lidt at jeg ikke købte en af de fine halskæder der...


- Så var der en stand helt fyldt med smykker fra OH DEER... Super fine sager, hvor både jeg selv og datteren fik købt en fin ring... (JA, det var bestemt også slaraffenland at være til marked for den store pige...!)


- Brilleting´s streg går man vist aldrig fejl af.. Der var virkeligt mange charmerende og finurlige ting, og det eneste jeg fortryder var, at jeg kun købte en nisse... Der var de fineste juleornamenter, og alverdens andre tegnede sager.. Virkeligt gennemført og nytænkende...


- Pil havde virkeligt lækker mad at byde på, og var det ikke fordi, jeg fra min egen hæklenål har masseproduceret den slags, så var det også rigtigt fine sager at tage med hjem... Pil havde en af de bedste skåle på standen, ihvertfald hvis du spørger lillebroren... Lad os sige det sådan, at han HAR prøvesmagt vanilliekransene....!


- Og så var der Puk og Camilla´s Yarnfreak stand... SÅ fint... Gennemført og utroligt stemningsfyldt... Masser af farver, garn og sjove ideer.. Det aller mest tillokkende var de fine bøger de havde med... Det er helt sikkert at jeg på et eller andet tidspunkt skal have en af dem! SÅ fine bøger med de mest levende og tillokkende billeder.. SMUkt...!




- OG de to damer bag... Trine og Lis... Fantastisk! Tusinde tak for den fine oplevelse vi fik, ville ønske den havde varet meget længere! Håber I vender tilbage igen til næste år, så kigger jeg helt sikkert forbi! Flot arbejde, og hyggelige lokaler med atmosfære og stemning...

Og hvor var det dog hyggeligt at møde andre bloggere sådan udenfor skærmen.. Tak for gode krammere!....

Og så må jeg hellere tilføje at der d. 2-4 dec. er endnu et marked, denne gang med andre udstillere, men mon ikke du kan læse mere om det inde hos Lis?

PS: Hvis jeg nu har vist fra din stand, og jeg ikke har fået skrevet hvor det var fra, så skriv gerne og så linker jeg gerne.. Jeg havde så lidt tid, at jeg faktisk ikke fik helt styr på hvor alle kom fra...