mandag den 30. april 2012

En underlig dag...


Idag har været sådan en underlig dag for mig... I husker sikkert indlægget her, og jeg husker, hvordan I skrev, at "når en dør lukkes, åbnes en ny..." 
Og lige der synes jeg måske mest af alt, at lige de ord var for trælse...
Men I havde faktisk rigtigt meget ret...!

Jeg skulle egentligt først stoppe d. 1 august, men idag havde jeg sidste dag på mit arbejde... Jeg fik en stor bog af tegninger fra alle eleverne i en af mine klasser... De havde selv taget initiativet, skrevet søde ord og tegnet fine tegninger, og samlet bogen med huller og garn... Og jeg blev både glad og rørt, og kunne da heller ikke lade være at fælde en lille tåre på vej hjem i bilen...
Det er bare en underlig fornemmelse, hver gang man lukker ned og siger farvel til en bestemt periode i ens liv...

Men jeg skal videre, og det faktisk allerede imorgen... Og jeg har kriller i maven og glæder mig, for jeg er så heldig, at skulle begynde et helt fantastisk dejligt sted fyldt med lækkerhed, og netop den slags passer mig... Jeg er sikker på, at jeg får masser at se til, på den helt gode måde, og søde kollegaer, der er ligeså vilde med lækkerhed, som jeg er, det bliver fint gør det..!

lørdag den 28. april 2012

Skovens dag imorgen....





Har du husket, at det er imorgen at "Skovens dag" afholdes i hele landet??
Masser af aktiviteter for børn og voksne og kyndige skovfolk, der står klar til at dele ud af deres viden og erfaring fra skoven...
Du kan læse mere om det her, hvor du også finder et link til alle de steder, hvor skovene holder åbent imorgen...

Go´fornøjelse...

fredag den 27. april 2012

Ny og hvid... fantastisk typisk...



Idag har jeg fundet malingsbøtten frem... Jeg kunne simpelthen ikke klare at se mere på den korkfarvede opslagstavle i storepigens kontorhjørne i stuen... Egentligt kan jeg godt lide den slags opslagstavler, men lige her var den bare mørk og slet ikke go´...

Jeg synes, den hvidmalede tavle lyser op nu, og virker så meget mere enkel og glad at se på... Et projekt der tog ca. nogle måneder at tage sig sammen til at få gjort og ca. 3 minutter at ordne.. Fantastisk typisk...!

Og nu malingen er fremme, vil jeg bruge aftenen til at hygge mig lidt med mit nye Kbh. skab, så jeg snart kan få det op og hænge.. Kan nærmest ikk vente....

Hav en dejlig aften derude...

torsdag den 26. april 2012

GIVE AWAY - Vind Ora ure fra Kähler.


Så er det tid til endnu en GIVE AWAY her på bloggen, og denne gang har jeg fornøjelsen af at udlodde hele to Ora vægure fra Kähler.

Urene er kommet i en ny og lidt mindre udgave, som jeg synes er rigtigt fine, og passer ind hvor som helst... Urene er, bortset fra størrelsen, magen til de foregående, stadig lavet i keramik i lækre farver kombineret med visere i plexiglas... Kombinationen af de to materialer og farverne giver urene et rigtigt cool look...

Du kan se hele sortimentet af de forskellige ure fra Kähler her...
Jeg trækker to vindere, som hver får et valgfrit ur til en værdi af 499 kr.

Alt du skal gøre for at være med er:

Læg en kommentar og få 1 lod.

Link i din sidebar til min GIVE AWAY og få 2 lodder.

Jeg trækker en vinder ons. d. 2 maj.

Please join my GIVE AWAY....
Write a comment to this post and participate in the game of winning these nice clocks from Kähler ceramics... Enjoy...

Kbh. skab og mågekande...




Så endte jeg igen hos loppedamen, og denne gang med mand, børn og trailer...
Jeg troede jo egentligt, at jeg skulle have det helt gamle skab med mig hjem, men i sidste ende valgte vi alligevel at købe det fine københavnerskab istedet...
Nu står det på terassen og venter på en rengøring og en gang blank hvid maling, inden det kan hænges op i køkkenet.. Det bliver SÅ fint...

Med mig hjem fik jeg også en fin fin kande fra mågestellet. Godt nok er der et lille skår ved tuden, men jeg havde tænkt, at den bare skulle bruges til pynt og blomster, og så er det jo lige meget... Samtidigt fik jeg den for en 20ér, det synes jeg lige var til at overkomme....

Glæder mig ellers til i aften, hvor jeg kan skyde en dejlig GIVE AWAY igang her på bloggen....

tirsdag den 24. april 2012

Elsker loppedage...



Den anden dag fik jeg en sms fra en bekendt her fra byen... Hun læser med på min blog, og er også selv dygtig til den slags med lopper, indretning og kreativitet... men altså, hun havde været omkring en ældre dame og købt et københavner skab, og der var simpelthen endnu et, hvis jeg var interesseret...

Idag efter arbejde stoppede jeg derfor indenom damen, og sørme om ikke hun var af den slags kræmmere, der har hele kælderen fyldt med fine sager...
Jeg tror nu nok, jeg endte med at bestemme mig for et andet væghængt skab ud til køkkenet, men jeg fik også lidt andre småting...

En stor og gammel æske beklædt med gammelt grøn/gul blomstret tapet/papir, en hæklet doilly, 4 større servietter med den slags broderi jeg er helt vild med, 3 små tallerkener fra Aluminia i den skønneste grågrønne farve og faktisk også et fint teak træs spejl, det glemte jeg bare at fotografere...

Elsker bare den slags loppedage... !

mandag den 23. april 2012

Milepæle...



Der sker store store ting herhjemme.... Det kan du læse om her...

søndag den 22. april 2012

........



1# Vores smukke dejlige datter, klar til at fejre sin morfars 60 års dag.
2# Det dufter stadigt sødt fra mirabelletræet, og humlebierne er begyndt at tage for sig.
3# Vi har fyldt op i garderoben her, og begge unger har fået sig de fineste Bundgaard gummirøjsere. Tiltrængt med alt det regnvejr..!

fredag den 20. april 2012

Cover Kids - Derfor er det bare så fint...

Dette måneds nummer.
Vi bloggere præsenteres i det nye magasin.
Super cool modeserie på bondegården.
Signe Wenneberg har lavet dette nummers havetema.
Theresa Maria Jessings klumme
Thore på 8 år vil gerne være krudtmester. Desuden er hans mor designeren bag Småfolk.
Inpirerende boligreportage.
Modeserie med Blå mandags tema.
Shane Bronx øser rundhåndet ud af sine ideer i hvert nummer.
Dette nummers tema, hvor 6 kvinder fortæller om det at holde barsel.
Pigerne fra Plat du Jour.
Fin fin havereportage om at inkludere børn i udendørslivet.

Det nyeste nummer af Cover Kids er netop udkommet, og vi er i... Det nye online Cover Kids bliver præsenteret, og det er da rigtigt fint at se det hele der på tryk også...

Jeg har været fuldstændigt vild med magasinet siden første nummer, så da de en dag skrev og spurgte, om jeg ville blogge på den nye Cover Kids web, blev jeg både stolt og beæret...
Og skyndte mig at sige JA tak... !

Bladet er det første af sin slags, som formår at formidle livsstil og familieliv på en SÅ inspirerende og æstetisk måde... Magasinet bugner med de smukkeste og cool fotografier, deres modesektioner er super fedt sat sammen i små lækre tema collager, ligesom bladets stylister og fotografer skyder de smukkeste modeserier; denne gang på en bondegård. Der er altid spændende temaer omhandlende børn... Jeg elskede sidste nummers spændende artikel om navneforskning...!

I hvert nummer viser Shane Bronx sine altid sjove og forunderlige ideer, ligesom bonderøvens kone Theresa Maria Jessing tegner og skriver bladets faste klumme. Pigerne fra Plat du Jour, giver rigtigt gode bud på lækre opskrifter (tænk sig at være SÅ unge og SÅ dygtige!?), "børn i byen" giver guides til events for børn rundt omkring i landet, og så er der altid spændende reportager omkring indretning, aktiviteter for børn, kultur og mode for både børn og mødre, ligesom der også altid er spændende danske kendisser og andre inspirerende personligheder, som giver et indblik i deres liv med børn...

Du finder Cover Kids bloggen her, og magasinet køber du selvfølgeligt i din kiosk eller hos din købmand...!

torsdag den 19. april 2012

Så er jeg liveblogger fra Ordkraft, lige nu...!








Så er jeg simpelthen såkaldt liveblogger, ihvertfald lige nu...
Er betaget af Nordkrafts smukke arkitektur, højt til loftet, rå industri og så kultur, det er det fineste..!
Og jeg har hilst på Julia som det første, sød sød og sød...! Og lille Sofus, smilende, indtagende og lækker...
Og jeg har spist Stine Stregens Pizza, og Newyorker by heart har medbragt desserten i form af lækre små kager.. Det er da en helt fin aften..!
Lige nu taler Julia og Maise Njor lige bag mig.. Jeg forsøger at blive klogere imens.. På det med at være kvinde og mor...!

onsdag den 18. april 2012

Ordkraft - Ses vi?


Idag går jeg rundt med lidt sommerfugle i maven... Imorgen aften drager jeg til Ålborg, til ORDKRAFT festivalen, hvor jeg skal være en del af torsdag aftens tema "Kvinde - Vælg din kamp".
Og jeg er i prominent selskab, og det er måske derfor jeg er en smule spændt?
Torsdag aften vil Anne Grethe Bjarup Riis, Julia Lahme, Maren Uthaug og Maise Njor stå på scenen i Kedelhallen i Nordkraft, hvor de skal snakke om kvindelitteratur, og om hvordan vi som kvinder idag navigerer i vores liv.

Sammen med de to bloggere fra Stine Stregen og NewYorker by Heart står jeg samtidigt klar til at møde alle jer dejlige mennesker, der skulle have lyst til at komme og hilse på. Måske I har spørgsmål, ting I tænker over, eller ganske enkelt bare har lyst til at sige hej...! Jeg vil også blogge lidt og tage lidt billeder, og det bliver ganske simpelthen bare spændende..

Der kommer mange prominente forfattere og kulturpersonligheder hele weekenden igennem... Jeg selv har desværre et stramt program, så jeg kan kun være der torsdag, men hvis I andre har mulighed for det, er jeg sikker på, at det er et besøg værd!

Du kan læse om tordag aften her Og se hele programmet her...
Desuden er der også en liste over alle de forfattere du kan møde lige her, og det er sandeligt ikke få!

Ved du allerede nu om vi ses... ?

tirsdag den 17. april 2012

Ny stue og lidt lavt blus...



Ny æske fra Søstrene Grene..


I weekenden tog vi en rask beslutning om at flytte lidt rundt i stuen.. I 5 år har det stået som det gjorde, mest fordi jeg var af den overbevisning, at det var den eneste "rigtige" måde i det lille rum...
Manden tog som ofte før over, og stillede møblerne, som han nu syntes, og det var så op til mig at godkende eller ej.. Jeg godkendte..!
Det føles som om, vi har fået mere plads, og stuen er meget mere åben end den var før... Det er hyggeligt og rart med lidt luftforandring og vi nyder det faktisk alle sammen...

Ellers forsøger vi at nyde den sol der trods alt har været fremme, og mirabelle træet i haven der allerede er sprunget ud.. Sikke en sød duft den sender os!
Vi håber på snarlig varme, så den forkølelse og hoste, der huserer i huset, snart forsvinder...
Kom sol, sommer og varme..!

lørdag den 14. april 2012

Flagranke i mit vindue...


Det er bare ikke særligt meget kreativt, jeg får lavet i tiden... Jeg har egentligt lyst, men der er bare så meget andet jeg gør istedet, andre men meget spændende sager...
I forgårs fik jeg dog hæklet en hel flagranke efter Karens opskrift... Jeg fortsatte og lavede dem lidt større, men det bestemmer man jo selv... Den er hæklet i uldgarner i farverne grå, karry, fersken og støvet grøn... Fin er den ihvertfald der i stuevinduet...
´
Hav en dejlig lørdag....

fredag den 13. april 2012

Sukkerkys...


Hvis I mangler lidt at lave i weekenden, skulle I måske bage små sukkerkys...
Du finder opskriften her...

En karakterfuld herre...



Et stort maleri er flyttet ind i stuen... Manden har de sidste par uger gået til og fra maleriet, flere gange har det været færdigt, men det er som om, han ikke rigtigt kan lade det være...
Nu er det igen færdigt, ihvertfald indtil han får lyst til at sætte flere penselsstrøg på det...

Jeg er rigtigt glad for det... Det er et af den slags jeg kan tåle at se på, ikke for larmende og alligevel med karakter og mange spændende detaljer...

Billederne i de sorte passe partout rammer er også nogen manden har lavet... Det nederste og største billede til højre er et billede, han har lavet af mig i profil og med min store strikkede hue og halstørklæde... Det er jeg også vild med... Det varmer mig på en eller anden måde, at han også har haft lyst til at skildre mig på sin helt egen særlige måde...

Du kan se flere af hans billeder her, hvis du har lyst...

onsdag den 11. april 2012

Alma Sophies værelse.


Jeg har besøgt Alma Sophies værelse og luftet lidt tanker om indretning med børn... Det kan du se mere til her, hvis du har lyst...

mandag den 9. april 2012

Roser i min have..

Golden Celebration.

Smukke New Dawn.

Louise Odier.

Jens Munk. Hyben look a like.
Jaques Cartier.

Pascali.


Jeg glæder mig simpelthen så meget til foråret og sommer, og til at vores have for alvor springer ud.
Jeg faldt over rosenbilleder i mit fotoalbum, alle sammen billeder jeg tog sidste år...

Jeg har ikke nogen decideret yndlingsblomst i haven, men jeg er dog ret glad for roser.

Den fine Jens Munk rose kan klart anbefales for dens hårdførhed og smukke blomster. Egentligt er jeg ret vild med hyben buske, men i byen og villakvarterer går de ikke an, da de spreder sig via rodskud under jorden. Det gør Jens Munk derimod ikke, så den kan man sætte hvor som helst. Den er rigtigt nem at passe, og så er den frygteligt tidligt på den med at blive grøn, ligesom den også blomstrer som den første og slutter af som den sidste.

Golden Celebration har jeg fordi jeg elsker dens smukke gule farve og kraftige citrusagtige duft. Den bliver ikke hverken voldsom eller særligt høj, men den er smuk i et staudebed.

 New Dawn kan være ret taknemmelig, og får den den rette placering, vil den hurtigt vokse sig kraftig. Her i vores have har vi to pragteksemplarer som jeg nyder meget.
New Dawn er som bekendt en klatrerose så den er fin til at slynge sig op af mure, espalier og lignende.

Pascali rosen var min første rose. Jeg fik den af min bedstemor og den er flyttet med os fra lejlighedens lille teresse her til vores have. Den får store hvide blomster, ofte med en lille sart rosa kant på bladene. Duft er der ikke meget af, til gengæld er den smuk.

Jaques Cartier er en gammeldags rose, som dufter helt fantastisk og kan blive til en ret fin og kraftig busk. Vores er stadig lidt lille i det, men blomsterne er smukke. Den blomstrer til sent hen på efteråret, hvilket jeg elsker.

I vores have har vi endnu flere end dem jeg viser her, bla. Schneewaltzer, White Nights, Mary Rose, Louise Odier, Mariebær vildroser, små bunddække coverroser, og et par enkelte jeg ikke ved hvad hedder...

I kan nok høre jeg glæder mig til sommeren!