onsdag den 25. november 2015

Crepepapirsblomster DIY med Rie Elise Larsen.


Så skal vi endeligt til at have det sjovt med papir, efter vejledninger fra Rie Elise Larsen!
Jeg har virkeligt glædet mig til at udgive indlægget her... :)

Først skal du have fundet alle de materialer, som du får brug for.

Når du skal lave de fine blomster, skal du bruge

- crepepapir
- saks
- lim
- glimmer
- ståltråd
- garn
- blomsterstøvdragere.

Helt basic ( i mangel på enkelte materialer) kan blomsten dog laves blot med crepepapir, ståltråd og lim!

Crepepapir kan købes online i Ries fine shop lige her. Der er forskellige priser, alt efter hvor mange gram, altså hvor tykt, crepepapiret er. De fleste blomster her er lavet i 180 grams papir.
Ries crepepapir er i en virkeligt fin og lækker kvalitet, som er meget let at arbejde med.

Lim - Jeg køber Søstrene Grenes hvide lim, som er let at arbejde med, da den ikke tørrer for hurtigt.

Garn, ståltråd og saks er sikkert at finde i de fleste husholdninger, men fluffy mohairgarn har en god effekt til blomsterne.

Blomsterstøvdragere - Kan købes lige her, men de kan altså undværes, da man også let selv kan lave støvdragere ved hjælp af garn og/ eller crepepapir.

.........................................................................................................

Herunder har Rie tegnet skabeloner til smukke franske anemoner. Når først man har styr på fremgangsmåden, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke fine blomster der klippes.




Men det allerbedste er Ries univers af DIY videoer, og hendes fantastiske DIY på papirsblomsterne, er det sidste du skal bruge for at komme rigtigt igang.

Videoen finde du lige HER.


Det var ret ligetil var det ikke?? :)

Rie har lavet de fineste kranse af lærkegrene, hvor hun har monteret de smukke blomster med ståltråd og til sidst sprayet herligheden med sølvglimmer. Når du bruger glimmerspray, så husk at spraye udendørs!



Der er et hav af farver at vælge imellem, på Ries webshop...



Du kan følge med i Ries forskellige universer, hvis du også er vild med kreativ inspiration-

ALLE Ries DIY videoer og endnu flere gode ideer finder du lige HER !
Der er mange andre sjove gør-det-selv projekter, mange kan fint deles mellem børn og voksne.

Hendes hjemmeside, hvor der også ligger inspirations videoer og DIY finder du lige HER.

Hendes Facebook, hvor hun tipper om events, workshops, nye videoer og ideer finder du HER.

Hendes shop, til når du løber tør for papir finder du HER.

OG Ries instagram finder du lige her @rieeliselarsen.

Nu er der vist ikke flere undskyldninger for at sætte kreativiteten fri! :)

Hvis du får lavet nogle fine crepepapirsblomster eller andet sjovt i crepepapir kunne det være ret sjovt at dele det hele under et fælles hashtag, #crepepapirdiy, på instagram, hvor vi der kunne inspirere hinanden.

God fornøjelse og TAK til dig Rie, fordi du deler med alle os andre!

3 kommentarer:

Vicki Mama Lola sagde ...

Åh den ide legede jeg med sidste år og kunne ikke helt finde ud af hvor jeg skulle starte, så TAk for din fine div Rakel. Det må prøves når overskuddet vender helt tilbage:)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Vicki ☺
Det er simpelthen så sjovt og når først du har det i fingrene så er det også ret ligetil, så det er bare om at komme igang ☺ det hjalp mig meget at se Ries diy video 👍

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Vicki ☺
Det er simpelthen så sjovt og når først du har det i fingrene så er det også ret ligetil, så det er bare om at komme igang ☺ det hjalp mig meget at se Ries diy video 👍