torsdag den 5. september 2013

Hos mine bedsteforældre.......

 

Jeg er altid kommet utroligt meget hos mine bedsteforældre. Som barn var det der jeg helst sov, hvis jeg skulle overnatte nogen steder, og i min bedstes favn har der altid været plads, tid og ro...
Mine bedsteforældre bor ikke langt fra os, lidt ude på landet, i et stort hus, som min bedstemor selv har tegnet i tidernes morgen. De har en kæmpemæssig have, og meget af min haveglæde har jeg arvet fra min bedste.

Min mand er som oftest den der slår mine bedsteforældres kæmpemæssige græsplæne. Og da det sker på havetraktor er Carl Emil aldrig sen til også at tilbyde sin arbejdskraft.

Idag skulle vi slå græs igen, og mens Frederikke sad inde og tegnede, ordnede mændene arbejdet. Carl Emil har netop sluppet sin eftermiddagslur, og i de her dage er han altid vældigt træt og søvnig, når han kommer hjem fra børnehave. Idag måtte han kapitulere til søvnen.
Jeg tænker at traktorens brummen må have været søvndyssende... Sød så han ud!

Hos min bedste er der blomster og vildnis, og i bunden af haven en lille skov med en sti der går i ring. Der er forskellige slags æbler, solbær, stikkelsbær, ribs, hindbær og fine sommerblomster og stauder, og to drivhuse med figner, tomater, agurker og store brombær.
Så min bedste sylter og laver saft, af alle de lækre sager. Idag ville Carl Emil dog helst bare bede om en stor lagkage med jordbær! (det er altid min bedste der kommer med jordbær lagkage til fødselsdagene i familien)

Min bedste strikker de fineste stjernesokker, vanter og huer, og det er hendes fortjeneste at det faktisk er lykkedes mig at strikke veste til Carl Emil.

Hos min bedsteforældre er der altid tid til en kop Medova the, en sludder og en havevandring, noget jeg er virkeligt taknemmelig for og værdsætter højt...!

12 kommentarer:

Ylvalishule sagde ...

Vidunderligt indlæg! Det er dejligt med "bedster", jeg er selv så heldig at have 3.stk.
- og sikke dog et dejligt sted dine bedsteforældre har.

Finn og Eva sagde ...

Dejlige ord og billeder af og om nærvær, tak for dem.
Eva

Davids Engle sagde ...

Årh. Det er bare som det skal være. Lyder som en helt fantastisk bedstemor du der har. Og et dejligt paradis di kan vende tilbage til med dine unger. Dejlige billeder. Tak:-)
Kate

dqpage sagde ...

Ren hygge :o)
hvor dejligt med Bedsteforældre :o)

Anonym sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud. Det er altid rart, at give gode barndomsminder videre til vores unger.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at min haveglæde kommer fra min mormor, selv om hun nu ikke mere bor på sin gård mere.

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Skønne billeder, sådan et marmeladeskab vil jeg også ha´;0)
...og så kunne det også sagtens være "vores" Carl-Emil på den havetraktor, han ville elske det.
Kh. Lene.

Unknown sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud!!

Anonym sagde ...

Hejsa!
Hvor ER du heldig med sådan et hold bedsteforældre Rakel! :0) Og sikke et paradis du viser billeder af!! ;0) Carl Emil ser bestemt nuttet ud som han sidder der i fars arme og tager en lille lur....et billede der emmer af tryghed!! Tak for skønt og livsbekræftende indlæg!! ;0)
God weekend!!
Kram fra Anita, i parallelgaden :D

Unknown sagde ...

Det er sådan et dejlig sted de har sig der dine bedsteforældre.....virkelig en skøn have. Dejligt at se at du nyder at komme der, og også indrager dine unger i deres liv :-)

bare WUNDERBAR sagde ...

Tusinde Tak alle sammen for jeres søde kommentarer :)
Jeg nyder at komme hos mine bedsteforældre. Der er også ofte gode historier om dengang min bedstemor var ung og barn. Det er også spændende for både store og små :)

GitteBlinkilde sagde ...

Total flacback :-)

gitte sagde ...

Hvor fantastisk,