tirsdag den 7. oktober 2014

Efteråret kan bare komme an.


Sidste weekend stod i træets tegn. I vores familie elsker vi allesammen at være ude, og det bliver hurtigt et fælles projekt at hjælpe hinanden med arbejdet med det træ, vi skal bruge til brændeovnen. Lørdagen tilbragte vi hos mine svigerforældre, som bor på en smuk gammel gård, Her ligger en del af det træ, som skal kløves og køres hjem.
Udover arbejdet med træ samlede ungerne og jeg et hav af kastanjer. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har set så mange kastanjer på et sted. Kastanjerne skal selvfølgeligt bruges til edderkoppespind, ligesom begge unger har fået en stor pose med i henholdsvis skole og børnehave.

Søndag tilbragte vi hos mine forældre, hvor to kæmpe store graner skulle fældes. Min mand har tidligere arbejdet i skoven, og hans tidligere kollega er en erfaren og habil topkapper, så han var bestilt til at komme og fælde begge træer. Det der topkapning, det er kun for de virkeligt erfarne skovarbejdere, og jeg må sige, at det var virkeligt imponerende at følge med i.

Nu har vi både træ til brændeovnen og kastanjer til efterårs pynten , så nu kan regn, rusk og hyggelige efterårsdage inde bare komme an....

8 kommentarer:

Kristin sagde ...

Du tager de smukkeste billeder Rakel. Der lyder til at i har haft en hyggelig arbejdsweekend

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Kristin.
Tusinde tak for din søde kommentar :) Det var en rigtigt hyggelig weekend. Jeg elsker når vi kommer ud og bliver blæst igennem, bagefter trætte på den naturlige måde. Nogengange skal man have en grund til at komme ud, ellers kan man godt ende med altid at tulle rundt indenfor... :)

angie sagde ...

tolle bilder, sehr schön!!!!! liebe grüße von angie

Karina sagde ...

Lyder som en rigtig skøn weekend.
Her er brændet også i hus, dog leveret med fragtmand :)
Jeg elsker efteråret med alle dets farver, hygge, te, brændeovnsvarmen og de kolde solrige dage.

Skønne skønne billeder.

Rigtig god dag

Karina

Maria sagde ...

Åh hvor dejlig en weekend Rakel :)

Som altid super stemningsfulde billeder, SÅ inspirerende altså !

Her har vi også samlet kastanjer, og lavet et par edderkoppespind af dem, men resten ligger bare til pynt.

Dejlig efterårsdag til dig,

KH Maria.

Ingrid sagde ...

Sikke nogle dejlige og stemningsfyldte billeder. Hvor ser det hyggeligt ud:-) - Ingrid (www.knitmandu.blogspot.dk)

et delerum sagde ...

Skønne billeder. Er ret vild med billedet, hvor luften er fuld af savsmuld.
/tina

Anne Sofie sagde ...

Fantastiske billeder! Efteråret er virkelig smukt. Tak for dejlig inspiration!