Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
tirsdag den 21. oktober 2014
Står man tidligt nok op.
Vi tilbragte en stor del af efterårsferien i sommerhuset. Ren nydelse og afslapning.
Står man tidligt nok op, kan man oftest se de fineste solopgange fra terassen.
Billederne her er taget den samme dag, en tidlig morgen, og ingen af dem er redigeret.
Et betagende view.
Etiketter:
efterår,
foto,
inspiration,
på tur,
udeliv
mandag den 1. september 2014
Tamron mega zoom.
Jeg har testet Tamrons helt nye makrolinse, og jeg må sige, at jeg er meget imponeret! Jeg havde i forvejen en linse fra Tamron, som jeg bruger til mit spejlrefleks kamera EOS1000 fra Canon, også en linse med makro, så jeg er vant til at bruge Tamron, og har altid været rigtigt glad for det.
Makrolinsen jeg har fået lov at teste er en 16-300 mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD mega zoom. Måske det ikke siger så meget, men du kan læse lidt mere om det her.
Linsen har VC- billedstabilisering, hvilket betyder, at linsen tager skarpe billeder uden rystelser, også når man bruger håndholdt kamera, som jeg altid gør.
Jeg kan sagtens mærke, at jeg med linsen her stiller skarpt meget hurtigt, også når jeg bruger autofunktion. Den kan zoome utroligt langt, og gå meget tæt på motiverne, men samtidigt kan den også bruges allround, til de dagligdags billeder og funktioner jeg bruger normalt. Det er virkeligt rart ikke at skulle skifte linse hele tiden, men at kunne bruge den samme til det hele.
Linsen er også god i modlys, ligesom den tager udemærkede billeder ved lav belysning.
Billedet med vejen, der bugter sig i tusmørket, er taget på en aftenkøretur, mens vi kører i bilen. Jeg synes at billedet er ret fint, bilens bevægelse og manglende lys taget i betragtning.
Billedet af Carl Emil er taget på mange meters afstand inde fra den anden stue. Han lagde slet ikke mærke til, at jeg tog billedet.
Jeg elsker at fotografere blomster og natur, og der må man sige, at man kan tage nogle virkeligt fine billeder med sådan en mega zoom linse.
Jeg glæder mig til at tage mange flere billeder med den nye zoom linse.
Hvis du vil læse mere om Tamron linsen, så kan du se mere her.
Indlægget er sponsoreret idet jeg har sagt ja tak til at teste linsen.
Etiketter:
anbefalinger,
blomster,
foto,
inspiration,
shopping
torsdag den 3. juli 2014
Test af mobilkamera.
I den sidste tid har jeg testet den nye mobiltelefon fra Huawei ascendP7. Ikke telefonen som sådan, men dens kamera funktion, som er i en klasse for sig.
Telefonen har 8 megapixel frontkamera med panoramafunktion, som ellers normalt kun findes på bagkameraet. 13 megapixel bagkamera med en af markedets højeste pixeltætheder på 445 ppi. Desuden er der funktioner, som gør det muligt at tage fine billeder under low-light-forhold, noget jeg synes, jeg har manglet lidt i mine andre mobiltelefoner.
Jeg er kun blevet bedt om at sige min mening om selve kameraets funktion, og min vurdering er at det er knivskarpt!
Men jeg har alligevel også lyst til at fremhæve telefonens design og udtryk, som minder meget om Iphones. Designet er raffineret og mobilen er en letvægter, trods sin store skærm. Desuden er der "gorilla" glas på telefonen, hvilket blandt andet gjorde, at telefonen klarede det, da jeg tabte den den anden dag. Stort plus i min bog, jeg er nemlig en smule klodset, hvad det angår!
Bedøm selv, alle billederne her er taget med mobilen!
tirsdag den 25. juni 2013
Jeg leger portrætfotograf (mini DIY)...
Min bedstefar fyldte rund den anden dag, og hvad bedre end at give ham et fotografi af ungerne...
Førhen har vi givet formuer for at få ungerne foreviget, men faktisk er det jo langt skønnere at gøre det selv.
En lille inspirations DIY kommer her i grove træk, hvis nogen skulle få lyst at prøve -
-Jeg har taget billederne op af en hvid væg i stuen. Jeg har brugt mit alm. Canon digital kamera og indstillet den uden blitz, så jeg har altså kun brugt det dagslys, der allerede var i stuen...
-Efterfølgende har jeg hentet billederne ind i Picasa, hvor jeg har beskåret dem og shoppet dem sort/hvid og lagt glanslys og skygger på.
-Til sidst er billederne printet på en lidt blank og tyk kopi papir på vores egen printer (alm kopipapir kan også give et helt udemærket resultat!)
-Sidst men ikke mindst er billederne sat i rammer med passe partout og ingen ser, at det faktisk er et fint gør-det-selv projekt og ikke proff billeder.
Og pludseligt kan man også tillade sig at få lavet portrætfotografier af ungerne i takt med at de vokser, ligesom man også får et langt mere afslappet resultat rent udtryksmæssigt, når børnene er i deres eget hjemlige element imens de fotograferes...
Er super glad for billederne, flere af dem hænger også i vores stue, det er ALT for længe siden at ungerne er blevet fotograferet på den måde...
mandag den 17. december 2012
Familiebilleder...
Af og til printer jeg de billeder, jeg har taget, som jeg synes er allerfinest, ud på vores farveprinter.
Så er det nemt og hurtigt at lave hyggelige og dejlige billeder og fotos til at pynte op herhjemme, og man kan også med god samvittighed skifte dem, som der kommer nye til...
Jeg er især vild med billedet her, som jeg tog af Frederikke med hendes nye hæklede krave. Det er en smule malerisk og passer rigtigt godt i den gamle vintage guld ramme.....
lørdag den 8. december 2012
Eventyrlige frostklare motiver....
I eftermiddag kørte vi en tur, ikke fordi vi skulle noget særligt, men egentligt bare for at nyde det smukke vejr. Vi kørte af små veje, som vi næsten havde glemt, og kom vidt omkring igennem bakkede langdskaber, langstrakte marker, ved søer og vand og skove.
Hele vejen skinnede solen. Vejret vekslede smukt, mellem helt klart og skarpt til en frossen hvid dis, som dannede et gennemsigtigt gardin for solens stråler...
Eventyrlige motiver som kun opleves om vinteren når, vejr og vind står på sin helt særlige og kolde måde...
Det er den slags dage, hvor energi og glæde finder vej helt ind, og hvor man bliver tryllebundet af hvor smuk naturen og verden kan være.....
onsdag den 17. oktober 2012
..................
.... til alle dem som har sådan en.... Vi har fra i eftermiddag alle sammen... Jeg glæder mig...!
Der er bare noget over efterårsferier........
lørdag den 2. juni 2012
Feriebilleder...
Danmark er skøn, når den viser sig netop sådan... Så behøver jeg hverken de varme lande eller større ekspeditioner...
Men sommeren må meget gerne vende tilbage... NU...!
Abonner på:
Opslag (Atom)