Jeg må sige at det lille fine museum virkeligt absolut kan anbefales...! Ikke kun fordi der er fine værker, tegninger, fotokunst, keramik og andet, men mindst ligeså meget pga. af den helt fantastiske åbne og dejlige stemning man fornemmer, overalt hvor man kommer...
Museets stiftere, de to ældre herrer, Harald og John, var stedets dygtige værter... På museet kunne man gratis nyde kaffe, the og kage, ligesom entreen også var gratis.. Synes man dog, at kaffen er god og udstillingen fin, sætter de stor pris på den skilling, som kan hjælpe museet med fortsat at drives... Vi syntes selvsagt, at det hele fortjente en skilling!
Madpakken kan medbringes og nydes, og er man kunstner, kan man få logi og mulighed for at arbejde i husene bag museet... Der er fine sale til smuk musik, og den dag vi var der, sad en sød og smilende dame og stemte klaveret til aftenens koncert...
Jeg syntes egentligt, at det var lidt en perle der på landet ikke langt fra Thy´s strandlinje, og det at vi var nødt til at tage en mindre sejltur med Feggesund færgen for at komme derover gjorde kun turen mere spændende...
Jeg kan så absolut anbefale turen til Thy, både for børn og voksne, og hvis du er interesseret kan du klikke her og læse mere om museet....
Go´fornøjelse...









