torsdag den 16. september 2010

Stilrent med et twist af farver...



Vi ordner blandt mange andre ting badeværelse herhjemme... og efterhånden som tingene skrider frem bliver det rigtigt rigtigt fint.. Vi har fået lagt nye aflange gråsorte fliser både på gulv og i bruseniche, har fået ny bordplade i samme grå farve, hvid porcelænsvask og hvidt toilet, og så har vi fået lakeret de gamle låger i en hvid højglans.. Det er rigtigt fint, men ret stilrent.. Måske lidt mere stilrent end hvad vi ellers er vant til herhjemme...

Vi blev derfor enige om at invistere i Anne Blacks fine greb og mixe dem i både flower varianten og Dots varianten og sammen med bla. Liebes WC&Bad skilt, fugleknagerne og tandkrus fra Helbak har det tilført de ellers så stramme linier og den sort/hvide stil et mere sjovt og farverigt twist...

Jeg tror vi bliver rigtigt rigtigt tilfredse, og det er rart at have fået lavet noget i en enkel stil, som nemt kan undergå en makeover, udelukkende ved det tilbehør man sætter ind...

10 kommentarer:

Malene sagde ...

Det lyder til at blive super fint. Og ja...smart at lave det i en enkel stil - så kan tilbehøret ændres igen og igen.
Det ser godt ud at I har mixet forskellige greb fra Anne Black. Elsker de greb OG fugleknagen:) Ja og skiltet:)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Malene..
Jeg tror faktisk også, at vi bliver ret glade for det.. Det var egentligt meningen at vi kunne ville have dots grebene, men da vi stod og skulle vælge virkede det bare så rigtigt at blande dem.. :)
Jeg er også rigtigt glad for alle tingene og vi snakkede om at det nok lige var det som gjorde at det passede til vores stil.. :)
Hav en go dag.. ;)

Agnete sagde ...

Hvor sjovt! Vi har lige givet vores skuffer i køkkenet Anne Black greb - også i en dejlig blanding :)

Det lyder som et lækkert badeværesle!

bare WUNDERBAR sagde ...

Ej ja det var lidt sjovt.. vi kom faktisk på det, efter at have læst boligreportagen fra anne blacks eget hjem i Boligmagasinet, hun har nemlig også grebene i køkkenet.. Og vi har levet et godt stykke tid uden greb på badeværelset nu, fordi vi ik kunne bestemme os for det helt rigtige.. :)

Differentia sagde ...

Det er blevet rigtig fint med mixet af grebene. Fra de glimt vi ellers har set fra dit hjem, bliver badeværelset vist helt i tråd med resten af indretningen lyder det til :-)

Jeg håber du viser mere af badeværelset en anden dag, da vi har et gammelt et af slagsen, det trænger til en gevaldig make-over.

Kh. Mette

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej mette...
det er også det gamle badeværelse vi har opdateret.. Det trængte også gevaldigt til det.. Noget jeg var ret overrasket over var hvor billigt det er at få sprøjtemalet lågerne.. vi gav ca 2000 kr for 17 låger, og det synes jeg egetnligt er ret billigt.. og en billig men fin porcelænsvask i silvan, lidt dyrere armaturer men nok stadig i den billigere ende, og samme bordplader som i køkkenet.. og de nye fliser er lagt ovenpå de gamle, så vi skulle hverken have fliser op el pille ved gulvvarmen.. :)

Julia Hausfrau sagde ...

Skønne billeder! Glæder mig til at se jeres fantastiske hjem ved lejlighed ;)

Anonym sagde ...

Det lyder som nogle rigtig dejlige løsninger!
Vi går også og påtænker en opfriskning af vores badeværelse, det er altså spændende...
Mvh. Ida

Marolle sagde ...

det ser bare helt fantastisk ud!
glæder mig til at se det færdige badeværelse :)

Line sagde ...

Åh åh. Badeværelses-makeover stod ellers slet ikke på min liste - men hvor er det dog bare vildt så lidt der skal til for at det bare ser kanon ud....og jeg har jo allerede et par af fugleknagerne(mon der vil være vægtigt nok argument for at overtale husbonden?)Apropos knagerne, så vær opmærksom på at de skal sættes rigtigt godt fast med rawplugs og så videre, ellers drejer de rundt.

Smil fra Line, der har fire fugle hængende med hovedet nedad i køkkenet :O)