Marts.

Så gik vi endeligt ind i den første forårsmåned. Marts. Den måned hvor uret skal stilles frem til sommertid, hvor vejret forhåbentligt bliver varmere og dagene helt sikkert længere.
Åh hvor jeg altid elsker forår. Eller jeg elsker egentligt alle årstider, men foråret især. Når man har længtes efter livet i haven og ved fjorden, men kun kigget ud i kulden og mørket, så er foråret bare som en længe savnet ven, der igen vender hjem.

Forårets skønheder.

Der er lidt stille her på bloggen.... Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at skrive, eller gemme mine billeder her som jeg plejer, men der sker bare så meget i det virkelige liv.

På papiret er det forår.... i praksis not so much...

Jeg har fået de fineste skønheder fra min bedstemors have. Vintergækker og erantis. Jeg henter lidt ad gangen i flere omgange. Løgene renses, og jeg deler dem, så jeg i mine bede spreder de små fine løg. De gule og hvide farver lyser så fint op i deres små klaser, nu alt andet er gråt og brunt.

De husker mig på at lige om lidt bliver det uundgåeligt grønt og lyst. Nu Jeg trænger sådan...

Novemberhaven.

Novemberhaven er stadig fin på sin helt egen måde. Der er blomst i både roser, valmuer, morgenfruer, storkenæb, hortensia, nellikerod, kattehale, georginer, judaspenge, stolte kavalerer og tallerkensmækkere, alle kan de stadig nydes i haven, omend de ikke er mange, og ikke så nye og friske, som for et par måneder tilbage.

Havearbejdet har ligesom sat sin slutspurt ind, lidt ligesom det gør det i foråret. En efterårsslutspurt om man vil...
Nu er det blevet tid til at lægge løg i alle afskygninger, at grave georginknoldene op og at plante nye stauder og dele og omrokere de gamle. Måske er der nogen man kan bytte med, så man får helt nye planter i sin have. Alt skal helst nåes inden frosten for alvor går i jorden, og gør arbejdet besværligt, og planterne mere sårbare.

Vi høster stadig hindbær, både gule og røde og i drivhuset har vi stadig masser af de sødeste chokoladetomater, som vi henter til madpakkerne.

Jeg har lånt en kæmpe stak havebøger på biblioteket, og når mørket falder på nyder jeg helt vildt at sidde indenfor og drømme om blomster, planter, køkkenhave og alle de nye haveting jeg gerne vil prøve af til næste år.

Vinterhalvåret giver på en måde en pause med havearbejdet, og giver fornyet energi og lyst til en ny havesæson.

Yndlingsaktivitet i haven.

En af mine yndlingsbeskæftigelser i haven er at lave bål. Det er den slags der med det samme tiltrækker både voksne og børn, en aktivitet hvor vi kan være sammen.

En økser små pinde til optænding, en finder spiseligt frem til bålet, det kan være snobrød, pølser, spejlæg, æbler, pandekager, skumfiduser og den slags, en anden finder snobrødspindende frem, og den mindste vil ofte gerne sidde og snitte, mens den store øver saltoer på trampolinen.

I de kolde måneder eller på en kølig sommeraften, er det så rart at mærke varmen brede sig fra bålet. Flammernes dansen virker dragende og beroligende, og jeg nyder altid den ro, der følger med et bål.

Vores bålsted ligger så fint i et lille hjørne af haven. Mirabbelletræets grene hænger indover bålstedet og danner et hyggeligt lille tag og giver den helt rigtige stemning og hulefornemmelse.
Bålstedet er ikke hverken stort eller fancy, det er bare gravet ud som et mindre hul med marksten omkring. Sådan et hjemmelavet nostagisk et passer fint ind i den lidt landboagtige og let vilde og frodige have, som vi har forsøgt at skabe.

Godt nok bor vi på hovedgaden i vores lille by, men når man går bagom huset og ind i haven, så glemmer man fuldstændigt tid og sted, og jeg forestiller mig altid den landlige stille idyl, og det er faktisk slet ikke så svært, når man laver bål.

Glimt og ferie.

Godt nok skriver vi oktober, men her var lidt glimt fra en fin september...

Snart tager vi hul på efterårsferien. Imorgen mandag skal jeg arbejde, men derefter holder jeg helt fri resten af ugen, med min mand og ungerne, og jeg glæder mig...

Ferien byder på stille gode dage i sommerhuset, med den obligatoriske efterårsferietur i biografen og en indkøbstur til Thise mejeri, hvor vi skal fylde posen med alle de bedste øko oste og mejeriprodukter. Vi skal gå nogle ture, finde sten ved stranden, og måske flyve med den store drage, hvis det blæser. Jeg har strikketøjet med, og jeg satser på at få strikket en djævlehue med pelskvast til min venindes fine lille Vilma, der snart skal døbes.
Vi skal på nogle ture ud i det blå, men vi har ikke helt bestemt hvorhen endnu.

Det bliver så rart med den efterårsferie...

Søndags skovtur.

Søndagen har budt på det smukkeste solskinsvejr. Jeg elsker virkeligt den slags efterårsdage. 

Eftermiddagen har vi brugt i skoven, hvor vi hentede rafter til nye haveprojekter.

Jeg ønsker mig en større køkkenhave. Den skal være hegnet ind med et hjemmelavet hegn, så vores islandske fårehund ikke render rundt i afgrøderne og letter ben op ad det, vi skal høste. 

For at komme ind i køkkenhaven, må man gå igennem et espalier, som står mellem bålpladsen og køkkenhaven og det var til både espalier og hegn, at vi sankede lærkerafter idag.

Den yngste har sin egen mini økse, og hans job var at afgrene stammerne. Han er altid velekviperet med hjelm, høreværn, handsker og arbejdsbukser, når vi skal arbejde. Både den ældste og jeg slæbte ud og bar, og min mand fældede de høje tynde træer.

Til slut arrangede Carl Emil en "ægte picnic på et tæppe", med frugt, boller med ost og en lille kage til hver. Han har noget for picnic, men det SKAL være med tæppe på jorden, ellers er det ikke ægte siger han.

Jeg elsker virkligt at være i skoven. Jeg har netop læst Andrea Hejlskovs "Den store flugt", spændende læsning, men jeg er nu ikke misundelig, og vil nødig skifte mit hjem i byen ud med et liv i skoven. Men jeg nyder virkeligt at være der, når vi går ture, henter træ, finder pynt og bare er.