Et stykke eftertænksomt kunst på bogform...

For et par uger siden blev jeg færdig med at læse denne her bog... Og jeg har kredset lidt om hvordan jeg kunne fortælle jer, hvor meget den egentligt rørte mig... hvor meget den bevægede noget i mig og satte tanker igang... og jeg ved ikke helt om jeg præcist kan forklare det alligevel....!

Bogen hedder Verdensmestre og er skrevet af Nikolaj Zeuthen... I de korte passager bagpå bogen står der - Verdensmestre- En historie fra 00´erne, er en roman om Rune og Anna der bor i en lejlighed i Kbh. med to små børn. Det er en satirisk skildring af deres hverdag og et kritisk blik på forældrerollen i det danske velfærdssamfund efter årtusinde skiftet...


Og det er rigtigt det ER det den handler om, men ham Hr. Zeuthen skriver og bruger et sprog der trænger helt ind... På en gang akademisk og velformuleret med en stor portion humor og satire iblandet... Samtidigt har Zeuthen gjort brug af et sprogligt virkemiddel i form af en usædvanlig form af fortællervinkel, nemlig 3 pers- flertal, som kun sjældent er blevet brugt før... Han har ladet sig inspirere af George Perecs roman Ting- en historie fra 60érne, og fortællervinklen giver bogen endnu et hak op i oplevelses sfæren...
Bogen er helt enormt vedkommende og skræmmende genkendelig.. og man veksler mellem at ligge med et smil på munden fordi man så udemærket kan se, at man selv passer perfekt ind i den satiriske skildring af den stereotype familie af idag, og at føle sig en smule stødt over at nogen i den grad kan finde ind til ens indre kerne uden at kende en....

...og efter at have læst bogen tænkte jeg, at jeg havde læst et stykke kunst på bogform... at jeg havde læst noget, som havde prikket til handlemønstre og tanker.... at jeg/vi herhjemme alligevel ikke er så forskellige fra alle andre siden et så rammende billede kan tegnes...

..og jeg elsker at han piller ved det som er vigtigt, og at han gør det på den helt omvendte måde igennem en meget nøgtern beskrivelse.... en beskrivelse hvor han guider mig og på sin vis tager mig i hånden, men samtidigt lader mig helt selv konkludere om jeg mon ser det samme som han gør....

...og når man har læst bogen går det pludseligt op for en hvor meget man tænker... over alting... over udvikling, frihed (eller jævnfør tekstuddraget på nederste billede måske netop det modsatte! Jeg ELSKER den korte passage i bogen! Tænk at man kan sige noget så kort og præcist!?..), opdragelse og muligheder, og hvordan man så er stillet, når tingene bare ikke matcher det billede man gerne vil tegne udadtil eller for så vidt indadtil... Frustrationerne og bekymringerne når tingene bare ikke lykkes og passer ind i de rammer som normerne foreskriver...

Hvordan man måske nogengange glemmer bare at leve, at nyde og at være, fordi man deltager i den evige jagt på lykken!
Den lykke som bare rykker sig længere og længere væk i takt med at man sætter ihærdigt ind for at nå den....
Og man tror at det hjælper og bringer en nærmere målet, hvis man nu får en Nihola (apropos bogens forside)... eller hvis man nu bare får et landsted, og køber de rigtige loppeting der får den helt rigtige opdatering, og når tingene så er ændret eller indkøbt så opdager man at man i bund og grund stadig er de samme mennesker, og hvad så??....

Det er komplekst det liv, og jeg håber og tænker at du måske også har lyst til at læse bogen som prikker til det.... og hvis du har, kan du bla købe den her og samme sted læse flere anmeldelser... og så ville jeg elske, hvis du skrev en tilbagemelding når den er læst, om du mærker det samme som mig....?

Det er svært at starte en snak/debat om noget kun jeg har læst, men jeg er sikker på, at du vil sidde med samme boblende "aha" oplevelse og trang til at dele bogen med nogen, når du har læst den... Måske du bare læser det lille tekst uddrag på billedet og det alene kan vække lidt genkendelse i dig.....?