tirsdag den 1. marts 2011

En aften med Milk og veninderne...

Jeg har simpelthen haft den skønneste hyggeligste aften i selskab med dejlige damer...
Måske så I, at jeg på min gamle blog omtalte børnetøjet fra Milk Copenhagen, og allerede første gang jeg købte fra deres webshop, bestemte jeg mig for, at jeg skulle finde tid til at være værtinde for en lille aftenfest i børnetøjet og mødrenes tegn, og langt om længe blev torsdag i sidste uge booket...

Jeg har altid tænkt, at et homeparty emmer lidt af tupperware, men jeg har bare måttet revurdere opfattelsen, for er det i virkeligheden ikke ret fedt at få en undskyldning for at forlade hus, mand og børn for en aften, til fordel for en masse damehygge, snak, og fantastisk lækkert børnetøj? Hvornår er det lige, at man ellers samler så mange af de dejlige kvinder fra ens nærhed? Der er et eller andet med, at man helst skal have en god grund og en undskyldning for at tage afsted, efter at man har fået børn, og sådan en aften her er da perfekt til formålet....

Onsdag fik jeg så gjort klar... Fik ryddet op, bagt små cupcakes med pastel frosting og krymmel, bragt lidt forår indendørs i form af kirsebærgrene og tulipaner og støvsuget huset for det værste støv (...måske endnu en go´grund til at invitere til tøjfest?)... Og det blev ret fint og hyggeligt...


Og mand og lillebror blev sendt ned til en kammerat, så kun tøserne var hjemme, og så kunne gæsterne ellers bare komme an, 10 stk.s i alt...
Jeg havde allieret mig med konsulenten Rikke fra Milk, som var både rigtigt sød og dygtig til at præsentere varerne, samtidigt med at vi også selv fik lov at bruge tid på at kigge og mærke på tøjet... Både min store pige og hendes veninde, prøvede tøj og syntes, at det var ret spændende, og jeg syntes det var ret fint, at storepigen selv kunne være med til at bestemme, hvad hun godt kunne li´....


Det var en ret skøn oplevelse at se sin stue forvandlet til butik for en aften... Masser af tøj, både til pigerne og drengene, og accessories som mødrene også kunne bruge, jeg købte for eksempel er ret fint tørklæde til mig selv også... Jeg har som sagt også tidligere handlet hos Milk Cph. og er ret imponeret over tøjets kvalitet... Storepigen har en vest derfra med en pailliet sommerfugl påsyet, og vesten er totalt yndlings og bliver brugt så ofte som muligt, og den er lige så fin som ny, på trods af at den efterhånden er halvandet år gammel...

Jeg kan godt li´Milks stil... Fine farver, lidt råt og sejt, men alligevel fint og sødt samtidigt... De er gode til at fange pulsen i de voksnes modeverden og omsætte den til børnetøj...
De har også en øko basis linje med undertøj og basis bluser...

Da jeg i sin tid opdagede Milk blev jeg ret imponeret over, at Milk faktisk er et af de børnetøjsmærker, som har formået at lave en drengetøjslinje på højde med det til pigerne... Jeg har jo ikke haft en dreng til at bruge det før nu, men nu da lillebror er kommet til, så tager vi revance...! Der er både bedstefar bluser, print, camelfarvede chinos, mælkedrenge bukser og jakker....

Hvis du nu også har fået lyst til at holde en tøjfest med Milk og veninderne, så kan du klikke her, og finde en konsulent i nærheden af hvor du bor...
Hvis du bare har lyst til at handle i webshoppen og se lidt mere fra kollektionen, kan du klikke her....

Milk Cph.s koncept er, at de kun handler via egen webshop og konsulenter, og på den måde springer de mellemhandleren over og børnetøjet bliver langt billigere end mange af de mærker du finder rundt om i butikkerne...

Jeg var lidt heldig, at konsulenten Rikke glemte et af sine kataloger over kollektionen, så jeg har taget billeder derfra, og I får her lidt billedspam af de fine sager, og mon ikke I også synes, at det er ret fint og lækkert...!

Vi købte bla. kattekjolen, leopardleggins, flæsecowboynederdel, flæsebluse, tørklædet og flere andre ting... Lillebror må vente lidt endnu, da tøjet først starter i str. 92, men næste gang vi holder tøjfest, så skal han helt sikkert også have noget med...






23 kommentarer:

Loppe-shoppe sagde ...

Ih, det ser ud til at have været hyggeligt! Tak for det tip.
I øvrigt må jeg fortælle at jeg nu er den "lykkelige ejer" af de smukke is-assietter fra Rice, som du også viste frem til nytåret.
Jeg fandt dem i Inspiration... (af alle...!!) og har nu 24 stk. De passer perfekt til mit "Sonja"-stel - så tak for det tip også.
God dag til dig.

bare WUNDERBAR sagde ...

Loppe-Shoppe-
Det var virkelgit vildt hyggeligt.. og vi damer snakker bare så tit om at vi bør mødes, og vi burde osv osv, men vi får det bare ikke gjort, og da slet ikke så mange af gangen.. der skal bare helst være en anledning, og så var sådan en tøjaften perfekt, når nu også produktet er noget der er værd at køre efter... :)
Og de små tallerkener skal du nok blive glad for.. mine børn elsker også at få serveret på dem, også når den store har legekammerater med hjemme.. :)

Loppe-shoppe sagde ...

Ja, detr kender jeg godt det med at man så gerne vil se og mødes med veninder - og så tårner hvem-som-helst's kalendere sig op og hvad-som-helst... selv mine hvad-som-helst...

bare WUNDERBAR sagde ...

Loppe shoppe-
Vi havde en sysleklub hvor vi var 4 damer med, og bare det at finde dage hvor alle fire kunne var virkeligt svært, så at finde en dag hvor ti damer kan, hvis ikke der er en undskyldning, den blvier svær.. :)

Unknown sagde ...

jeg er også helt vild med Milk, Alma har et par leopard leggings fra sidste kollektion og jeg belv så glad da jeg så at printet går igen i den nye kollektion.
Jeg har også længe overvejet at holde sådan en aften men når man kun har 54 kvm at gøre godt med, er det svært at få plads til 10 damer og en helt tøjkollektion.
Men det ser ihvertfald ud til at i havde en hyggelig aften Ü
Kh maria

bare WUNDERBAR sagde ...

Maria-
De bukser har jeg også bestilt.. synes det er et helt vildt fint print, og så har jeg en datter der elsker at gå i leggins.. :)
Jeg synes faktisk ikke tøjet fylder så meget, fordi det hænger på de to stativer og faktisk bare kan stå parralelt og hvis damegæsterne ellers synes det er hyggeligt at sidde lidt tæt, så kan det vist kun blive godt.. :) Der er heller ikke noget krav om at det lige er ti der kommer, men det kan man jo snakke med konsulenten om.. :)

Christina sagde ...

Ja det er så fint! Og så hyggeligt med homeshopping.. Jeg må vist ind og se den nye kollektion

bare WUNDERBAR sagde ...

Christina-
Den er super fed kollektionen, der var meget jeg gerne ville have.. du kunne da sagtens have været med, tænkte ikke på du jo bor lige om hjørnet.. :)

Anne Dorte sagde ...

Jeg er også helt vild med Milk Copenhagens skønne børnetøj...og glæder mig til at min bestilling dukker op :)...
Jeg har faktiske haft det sådan lidt som dig, at et homeparty ikke lige tiltalte mig allermest, men må indrømme, at det da var en oplagt mulighed til at få samlet nogel gode veninder...børnetøj wer da oftest et hit blandt os mødre...
Det danske marked er da også eksploderet af børnetøjsmærker, men koncept i stil med Milk Copenhagen, men de andre jeg har kendskab til, er ikke nær på højde med Milk...eeeelsker deres design, stil og farver!! og at mor så liiige kan låne et tørklde i ny og næ er da et KÆMPE plus hehe. Ha en dejlig 1. Marts...nu er vi i forårets 1. måned - LÆKKERT!!-bare det så snart viser sig (:

Mia sagde ...

Elsker deres tøj, og havde også selv MILK pary forleden.

Får tøjet i dag - glæder mig!

Smil fra Mia

Christina sagde ...

ja det kunne jeg da:-).. Nu har jeg storshoppet på webshoppen efter sommertøj :-)!

bare WUNDERBAR sagde ...

Anne dorthe-
Jeg er også helt vild med det.. kunne sagtens bare nøjes med det i garderoben, krydret med lidt hjemmesyet og basis fra andre mærker også .. :)
Og ja nu er det vist forår ik.. fantastisk.. Den er liiige om hjørnet.. :)

Mia-
Det lyder hyggeligt.. får først mit tøj i uge 12, så må lige væbne mig med tålmodighed.. :))

Christina-
hvis jeg holder en anden gang, så skal jeg tænke på dig, du er mere end velkommen.. det er alligevel lidt sjoverer at være ude og se det og mærke det, end over web.. :)

Sarah sagde ...

Hej!
Skønne skønne farverige billeder du har på din blog.... Bliver hel' glad af at kigge rundt herinde :-)
Tag et kig forbi min blog hvis du har lyst :-)

by myr sagde ...

Det ser bare super hyggeligt ud Rakel...og MILK har virkelig fat i noget af det helt rigtige, fanger den nerve der er i modetøj og samtidig er det skøn kvalitet og lækkert for ungerne at lege i:-) Og masser af knald på farverne - børn skal jo ses:-)

Jeg har selv været sælger ved MILK, så jeg har også et godt kendskab til de tidligere kollektioner og jeg må sige, at hvis der var ét eneste børnetøjs mærke som kunne få mig til at syns det var en smule ærgerligt at jeg ik også har en pige, så er det MILK:-)

Skønt at du havde en hyggelig aften og at du fik gjort nogle gode køb:-)

Knus Malene

Mette sagde ...

Hej Rakel. Det var også bare en superhyggelig aften med nogen meget lækre muffins! Kan se at jeg har bestilt noget af det samme tøj som dig - bliver spændende at se det, når det kommer! Har sendt en mail til dig angående det andet tøj. Kh Mette

bare WUNDERBAR sagde ...

Sarah-
tusinde tak for din kommentar.. skal nok kigge ind.. altid dejligt med nye gæster og nye man kan besøge.. :)

By myr-
Mener du ikke at du ikke også havde en dreng? :)
Jeg synes virkeligt også det er helt vildt fine sager de holder sig, det er mange længder bedre end alle de andre af den slags foretagende.. :)

Mette-
Det var også nogle fine ting som jeg glæder mig til at få.. og yes, kagerne blev ret gode, selvom manden havde smidt øko citronen ud, så de istedet blev lidt alternative, men det var der vist ingen der opdagede.. ;)
Jeg skal nok lige svare dig, det bliver nok først imorgen.. :)

Malene sagde ...

Hvor ser det bare hyggeligt ud. Underligt at vi kvinder altid føler vi bør have et "fornuftigt" påskud for at legitimere at mødes i flok...og selve logistikken i at få 10 kalendre til at gå op i en højere endhed kræver også sin(e) kvinde(r):)

bare WUNDERBAR sagde ...

Malene-
Lige nøjagtigt min pointe.. men når der sådan er børnetøjstræf, så kommer de.. og så kan de let sige til deres mænd, at den aften da skal de altså afsted, for det er ikke bare en almindelig aften som alle andre.. :)

Darling L sagde ...

Ej, hvor sjovt! Jeg har også i længe tænkt, at jeg gerne ville afholde børnetøjsaften med MILK: Jeg må hellere få det gjort, for det ser godt nok hyggeligt ud hos dig!

bare WUNDERBAR sagde ...

Louise-
Det var vildt hyggeligt.. det vil du ikke fortryde, og når først datoen er bestilt, så er det jo bare sådan.. ;)))

Sandie sagde ...

Ih hvor ser det hyggeligt ud! En børnetøjsbutik i stuen er jo bare indbegrbet af paradis -kaffe og kager lige ved hånden og tasker, poser og varmt overtøj at slæbe rundt på! hihi.
Jeg sad selv spændt og ventede på at Milks forårskollektion kom op på hjemmesiden, - og en lang indkøbsliste er skrevet. Tøsen har ikke haft ret meget der fra, så jeg er rigtig glad for at høre dig rose kvaliteten.
Go' dag :)

Åpent^hus sagde ...

ah - så fine klær
særlig jenteklærne!

hyggetroldeogbulderbasser sagde ...

Ja Rakel, Tak for sidst :)
Det var altså virkelig en super hyggelig aften med lækkert tøj, snak og mums-lækre cupcakes :)

Jeg glæder mig til vi snart kan finde en dag til krea eller andet hygge...