fredag den 10. juni 2011

Togtur og en pakke til Julia...





Her til morgen har jeg vinket farvel til min store datter og hendes mormor.. De er taget på en længere togtur ud i det danske sommerland for at besøge min lillesøster, eller moster, som hun egentligt efterhånden bare kaldes... Og der var crapper i håret, clipsøreringe, blomsterspænde og struttende prikket sommer nederdel.. Og der var pakket en lille rygsæk med solbriller, prinsesseblad, melon tyggegummi, tørklæde og to små tegninger fint pakket ind... Og så var der den røde rullekuffert med skiftetøj, toilettaske, myggestift, hovedpude, juice, lille chipspose, lille slikpose, kiks, malebog, tegnebog og farver... Og jeg tror faktisk, at der var nogen som glædede sig helt vildt, ihvertfald hvis man skal dømme efter den jublende sitren og de spændte glædeshyl som den lille store pige har råbt de sidste par dage..!

Og så var der moren, hende der vinkede farvel på perronen, og som udemærket godt ved at hendes store pige kommer hjem igen imorgen aften (!), men som alligevel fik en lille klump i halsen, fordi datteren nu er så stor at hun selv tager på togtur uden sin mor og far...
Og jeg syns det var fint, da jeg på den anden perron spottede et pink graffitti malet hjerte, det var lige sådan jeg havde det, helt fyldt op af netop det....

- Og lige nu triller toget ud i det danske sommerland, og det er helt vildt fint og iorden... Jeg glæder mig bare rigtigt meget til at få et dejligt kram imorgen aften...!


Datteren er forresten ikke det eneste jeg har sendt ud i det danske sommerland idag... Pakken her skal nemlig på rejse med Blåmejsen ned til hende her, som holder reception på sin nye fabrik idag, og jeg tror det bliver fantastisk forrygende at være en af gæsterne, en oplevelse jeg har til gode til en anden go´gang...
Jeg må hellere vente med at afsløre hvad pakken indeholder, til jeg er helt sikker på at den er pakket op......!

6 kommentarer:

Synne sagde ...

Uha ja, de bliver så store vores børn. Og det går bare så stærkt!

Og hvor ér du go´ sådan at sende en gave med til Julia. Meget rørende.

/Synne

Ævlebævle sagde ...

Fine billeder, fik helt en klump i halsen, vildt som de lige pludselig bliver store. Hun får heltsikker en super tur, som hun vil snakke om længe :-)

Fru Thornholm sagde ...

Ja, det er vildt, når ungerne tager på ferie uden mor og far! Vi fik vores datter hjem i går efter tre dage på camping med mormor. Tror jeg har savnet mest - Alma havde bare hygget sig helt vildt :-)

bare WUNDERBAR sagde ...

Synne-
Ja det er ret vildt, ved jo at du af og til er uden børn, men det er bare ikke så tit jeg er, og så kan jeg mærke at det med afstanden altså gør en forskel.. at hun ikke er sådan lige indenfor rækkevidde, det er en underlig fornemmelse..
Mht. pakken, så ved du jo ikke hvad det er endnu.. ;)

Ævlebævle-
Jamen du sku virkeligt ha set hende imorges.. hun strålede simpelthen og med mellemrum udbrød hun virkeligt høje hyl el skrig, og når jeg så kom farende fordi jeg troede den var helt gal smilede hun bare over hele fem ørne, og sagde: Det fordi jeg glæder mig SÅ helt vildt meget!.. Meget sødt.. :)

Fru Thornholm-
Det er en ret mærkelig fornemmelse.. Egentligt plejer jeg sagtens at kunne nyde et par voksendage, hvis ungerne skal passes, men må indrømme at når hun er længere væk end bare lige indenfor rækkevidde, så kan jeg godt mærke at jeg føler mig lidt amputeret.. :)

Åpent hus sagde ...

ah - jeg forstår godt hvordan du har det!!
din lille pike har det nok helt flott!! :)

jeg lurte på om jeg kan få vise noen bilder fra dine fine barnerom på Foreldremanualen, som jeg har blitt gratisskribent for? :)

fint om du kan svare inne hos meg.
ha en riktig fin helg!

beste hilsner fra
Åpent hus (en fan) ;)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Åpent hus..
Tak for din dejlige kommentar, og de rosende ord, dem er jeg rigtigt glad for.. :) Jeg skriver inde hos dig.. :)