tirsdag den 11. december 2012

Årets adventskrans...


I søndags tog jeg billeder af vores adventskrans, men kom aldrig så langt som til at poste.
I år er den ret anderledes end hvad jeg har lavet før. Flere år har jeg faktisk ikke haft nogen, men jeg kan mærke at det for alvor blev jul i stuen, da kransen kom op.

I år har jeg bundet den af grene fra vores troldhassel, som jeg ofte beskærer. Den er bundet på en lidt tyk ståltråd, og de snoede grene var faktisk bløde og nemmere at styre, end jeg havde regnet med. Lysholderne er nogle jeg fik af min svigermor for en del år siden. Båndene er fra Søstrene Grene og så har jeg hængt nogle enkelte keramik ophæng fra Anne Black ved.
Kransen er mørkere og tungere end de andre år, men jeg er glad for den...



Sidste år var kransen af en helt anden let og glimret slags, nemlig af sølvglimmer, ståltråd, pompomer, papirspynt og små juletræslys. Det er også den krans der er på postkortet i sidste nummer af Boligliv, og jeg synes stadigt, at den er fin. Indimellem er det bare sjovt at gøre noget andet.....

12 kommentarer:

Lis sagde ...

Jeg kan bedst lide den af Troldhassel men den af sølv er garanteret også flot når man ser den i kontekst til det den er anbragt i.
Troldhaslen er jo sammen med møbler og den sølvfarvede skal kæmpe imod den hvide væg.

Kh. Lis

Trine/Stjernepels sagde ...

De er skønne begge to, men troldegrenene har jeg svært ved at stå for - de giver sådan en eventyrlig stemning. Skønt med de blå bånd derpå!!

Rie sagde ...

Jeg er helt vild med din krans for i år. Har luret den på instagram og den har faktisk inspireret manden og jeg til at finde en alternativ løsning på et lys-problem herhjemme. Ikke at vi laver en advent-krans, men vi var begge så vilde med den at det satte skub i idéerne :-)
Så tak for hjælpen.
Kh Rie

Davids Engle sagde ...

Min krans ligner - og er inspireret af din - fra sidste år. Jeg lavede "sølvtrådskranse" i 90'erne, og nu har jeg fået lyst til at lave én igen. Stærkt påvirket af din :-) Jeg er så glad for den. Synes nu også, at din fra i år er smuk og stemningsfuld:-)

Anna Marie Weinreich sagde ...

Du har ret - det er sjovt at prøve noget andet en gang i mellem. Den opfattelse har jeg også for tiden.
Jeg synes, din krans er rigtig flot - du ved, sådan flot på den flotte måde :)

det ALLERBEDSTE... sagde ...

Hold nu op!! Troede du havde toppet med den smukke og lidt anderledes adventskrans fra sidste år, men denne her ER altså bare smuk! Er vild med naturen, altså dine trollegrene, og de lyseblå bånd. Tror faktisk min mand ville gå med til denne adventkrans, selvom den ikke indeholder gran;0)
Kh. Louise

by.bak - interior & lifestyle blog sagde ...

Den er virkelig flot din krans - har godt bidt mærke i den tidligere - måske i et andet indlæg eller på instagram - kan ikke huske det - men fin er den altså. Dejlig naturlig og fuld af kringelkroge som sindet :-)

Mullerier sagde ...

Hvor er den flot! Jeg kan godt lide, at ikke alle adventskranse er af gran, (ikke at det ikke er flot) så jeg synes det er en super flot adventskrans du har lavet :-)

Loppedilla sagde ...

Veldig fine begge to!

Cat sagde ...

Er vild med din krans, så enkel og fin:)

Anette Andersen sagde ...

Hvor er den skøn din adventskrans. Har selv en kæmpe troldhassel i haven, så vil se om jeg kan huske dit tip til næste år. Troede dog ikke man kunne folde det så meget uden at grenene ville knække. Den er super skøn, og så er der bare noget magisk over de gamle lysholdere :-) Glædelig december til dig :-)

Unknown sagde ...

Hvor er den fin altså.

Vi kører selv med en på fad, med gevir og horn og så en cykelhjuldims med sølvglimmer, ligesom på din fra sidste år.

God weekend.

www.geviroghorn.dk