fredag den 18. oktober 2013

Efterårsferie i sommerhuset.


Efterårsferien i sommerhuset er noget ganske særligt.
Masser af ture i vandkanten, de smukkeste udsigter ud over fjorden. At se hvordan billederne af himmel og hav skifter i takt med vind og vejr, og hvordan vandet ligger blikstille eller bølgende. Det er en lise for sjælen!
Vi slapper af, hjælpes ad med opvasken, spiser æbler direkte fra træet og kører ture med den lille røde havetraktor. Vi sover længe og vågner til de smukkeste solopgange, og om aftenen når ungerne har fået nattøj på, går vi i mørket med lommelygter om til det lille anneks hvor vi henter gule is.
Vi køber også ost i Thise, ved mejeri udsalget, hvor de lækreste økologiske produkter bliver produceret. Vi vælger en hver. Min mand vælger den stærke, den mindste vælger yoghurten med jordbær, den største vælger altid Limfjordsosten og jeg tranebær rouladen.
Min mor har fyldt køleskabet til randen med lækkerier og mad, så indkøb behøver vi ikke tænke på mens vi er væk. Bare nyde det!

Der er bare noget over efterårsferier og denne her har været ekstra god!

17 kommentarer:

Our photos sagde ...

Beautiful photos!
Greetings, RW & SK

bare WUNDERBAR sagde ...

Our photos-
Thank you so much :)

Kristin sagde ...

Er sikker på at i vender hjem til hverdagen med kroppene ladet fuldt op. Nyd de sidste dage

bare WUNDERBAR sagde ...

Kristin-
Gearet er ihvertfald kommet en anelse mere ned. Det vildeste sommerhuset kræver af en er opvask, lidt madlavning og optænding i brændeovn. :)
Vi har rigtigt nydt det. Kom hjem igår aftes og det dejlige er at man også nyder at komme hjem igen :)

Ylvalishule sagde ...

Sikke smukke billeder...
Thise mejeri er noget særligt. Rigtig dejlig weekend

sofieskou sagde ...

Ser fantastisk ud <3 I har da rigtig nydt ferien!

Karin sagde ...

Åh, så fine billeder. Også dem på insta. :-) Og suk, det er ikke så tit, du har billeder af hunden, men når du har, så kommer jeg altså til at savne min egen islandske fårehund, Bredla. Vi fik hende aflivet forrige år. Efter 14 gode hundeår havde hun for mange småskavanker. Ud over, at hun var døv, så ventede der også en tur i narkose, som vi frygtede. Alt dette gjorde, at vi valgte at sige, det var slut imens hun stadig var ved sine fulde fem. Selv om jeg ikke lige nu har lyst til at få hund igen, så mindes jeg med glæde de gode gåture med hende og hendes selskab når man kom hjem. Tak fordi du deler.

A + K = ♥ sagde ...

Herligt sofabillede!

- Anne

Mie sagde ...

Hvor ser det bare skønt ud :)

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Efterårsferie i sommerhuset har bestemt sin charme. Og jeres lyder i den grad hyggelig. Og smukke fotos du har taget derfra :o)

frkmus.dk sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud.

Hilsen Gitte

Rikke sagde ...

Sikke nogle fantastiske billeder - det ser virkelig ud til at have været en hyggelig efterårsferie hos jer :)

Anita sagde ...

Åh hvor lyder det bare skønt - som ren balsam for sjælen. Er det okay at være en smule misundelig - bare en lille bitte smule :)

Fru Thornholm sagde ...

Åh, hvor lyder det bare skønt!

Marie sagde ...

Det lyder jo fantastisk :-) jeg ville elske at have sådan et sommerhus at tage hen til i ferierne. Engang i mellem er det rart at komme lidt hjemmefra.

Mama Lola sagde ...

Smukke smukke billeder Rakel:) og sommerhus er bare det bedste og dejligt hyggeligt

Shm sagde ...

Så fine billeder!