Julen var super super hyggelig. Det føles allerede som længe siden, at der var pynt, julemad og hyggestemning overalt. Jeg har slet ikke fået lagt billeder på bloggen fra dagene.
Juleaften fejrede vi bare os fire hjemme. En af de allerbedste juleaftener jeg har været med til. Alt foregik i vores og ungernes tempo. De var virkeligt tålmodige og søde, og gaveræset begyndte vi først på klokken halv ni. Indtil da hyggede vi med maden og mandeljagten, som Carl Emil så stolt, og helt uden snyd, vandt.
Det allerbedste var at se, at det vigtigste for børnene var at give de fine pakker, som de selv havde lavet. Da først vi havde danset og sunget om juletræet, og det var tid til gaver, insisterede de begge på først at give deres væk. Det synes jeg var så fint. Carl Emil havde bla. lavet en fin trælastbil til sin far i børnehaven, og Frederikke havde selv lavet den fineste frugtpose til Carl Emil i SFOén, fordi hun havde overhørt, at han efter nytår selv skulle til at have frugt med i børnehaven.
Det gjorde mig både stolt og glad at holde jul sammen med min lille familie.
Dagen efter var sneen faldet i et tykt lag. Det var nærmest som den scene i Bulderby, hvor alle ungerne springer til vinduet og råber "...det sneeer...!" Og kort efter var alle mand ude og lege i det hvide lag, der fuldendte julestemningen til perfektion.
Sneglæden var dog kort og holdt kun et par dage, men vi nød den så længe det stod på!
Nu har vi taget hul på et nyt år. Sneen er afløst af "Dagmar", som skulle ankomme fredag. Herhjemme er vi måske lidt mere spændte på hvor stærk stormen bliver, end gennemsnittet. Vi er nemlig ved at få lagt nyt tag, og huset er pakket ind i stillads hele vejen rundt.
Vi holder en stormfest, hvis det bliver helt slemt og krydser fingre for at både stillads og "tag" bliver hvor det skal...!
6 kommentarer:
Det lyder som en dejlig jul og nogle gode dage med familie. Det er dejligt når julen kommer til at handle mere om nærværet og kærligheden, end gaveræs og jag :-)
Hvor ser det hyggeligt ud. Kan se du har røde tulipaner på julebordet, det har vi også altid herhjemme. Jeg forbinder det med min egen barndom, hvor min farmor, som jeg elskede overalt, altid havde røde tulipaner til jul. Efter jul og i vinter/ forårsmånerne skifter jeg de røde ud med mildere nuancer. Men elsker tulipaner :-) Godt nytår, nyder at følge dine ord og billeder både her og på IG, kh Rikke
Ih hvor ser det dejligt ud. Elsker dine indlæg.
Dejligt indlæg Rakel. Jeg synes, at det er så hyggeligt når der er nyt på bloggen fra dig :-)
God idé med en stormfest. Det rusker godt allerede. Jeg x fingre for jeres stillads. Flotte fotos fra jeres jul.
Håber i havde en god storm fest!
Og jeres jul lyder dejlig, stille og rolig. Og dejlig at se at børnene er så glade for det de selv skal give, sådan havde mine piger det også:)
Send en kommentar