Søndags skovtur.

Søndagen har budt på det smukkeste solskinsvejr. Jeg elsker virkeligt den slags efterårsdage. 

Eftermiddagen har vi brugt i skoven, hvor vi hentede rafter til nye haveprojekter.

Jeg ønsker mig en større køkkenhave. Den skal være hegnet ind med et hjemmelavet hegn, så vores islandske fårehund ikke render rundt i afgrøderne og letter ben op ad det, vi skal høste. 

For at komme ind i køkkenhaven, må man gå igennem et espalier, som står mellem bålpladsen og køkkenhaven og det var til både espalier og hegn, at vi sankede lærkerafter idag.

Den yngste har sin egen mini økse, og hans job var at afgrene stammerne. Han er altid velekviperet med hjelm, høreværn, handsker og arbejdsbukser, når vi skal arbejde. Både den ældste og jeg slæbte ud og bar, og min mand fældede de høje tynde træer.

Til slut arrangede Carl Emil en "ægte picnic på et tæppe", med frugt, boller med ost og en lille kage til hver. Han har noget for picnic, men det SKAL være med tæppe på jorden, ellers er det ikke ægte siger han.

Jeg elsker virkligt at være i skoven. Jeg har netop læst Andrea Hejlskovs "Den store flugt", spændende læsning, men jeg er nu ikke misundelig, og vil nødig skifte mit hjem i byen ud med et liv i skoven. Men jeg nyder virkeligt at være der, når vi går ture, henter træ, finder pynt og bare er.