lørdag den 26. oktober 2013

HJEM?


 ...er jo lige her...!
Jeg har i den seneste tid tænkt over det med indretning, hjem, dets personlighed og hvad det betyder. Jeg er ambivalent, fordi jeg på den ene side ikke ønsker at overfokusere på materielle ting i mit liv, men omvendt også elsker smukke ting, både dem med meget og dem med lidt praktisk anvendelse. Indretning og vores hjem er min passion, på den måde at forstå, at jeg gerne vil lave vores omgivelser, så alle i familien nyder at være her.
Indretning har aldrig været noget jeg har brugt særligt mange penge på. Jeg har sat en ære i at gøre det så økonomisk og billigt som muligt, og indtil vi købte vores første sofaer, havde jeg aldrig ejet nye møbler (udover sengen altså).

Jeg synes, det er smadder inspirerende at se, hvordan andre bor, og jeg kan godt li at finde ideer og nye måder at tænke tingene på, når jeg læser med hos andre både på blogs og på IG og når jeg læser i nogen af alle mine mange mange boligmagasiner. Men faktisk er det jo virkeligt rigtigt vigtigt at bo, som man selv synes er hyggeligt. For mig handler det ikke om trends og tendenser og mit hjem som kulisse. Vores hjem er, hvor vi bor! Det er her vi roder (ja billederne snyder, vi er nogle frygteligt rodehoveder!), det er her vi har det sjovt, leger, laver mad, er sammen. Det er også her vi nogle gange skændes, tænker store tanker, og her hvor vi i bund og grund skal føle os trygge og hjemme. Jeg er ikke retro, jeg er ikke minimalistisk, jeg er ikke grafisk eller moderne. Jeg er bare mig! Og jeg omgiver mig med ting fordi JEG og VI kan li´dem, ikke fordi andre har dem, fordi de er moderne, eller fordi jeg bare må eje.

Langt de fleste møbler i vores hus er arvestykker, genbrug eller loppefund. Vores store karlekammerskab i stuen er måske ikke længere hipt på den hippe måde, men jeg har lige netop det skab fordi jeg godt kan li´det, og fordi det har en historie, og fordi jeg efterhånden har haft det i virkeligt mange år og har fået det af min bedstemor.
Skabet tilhørte min bedstemors storebror, og var det skab, han havde med sig, når han skulle ud og tjene. Bagpå skabet er der lavet en lille rids for hver dag der var tilbage som karl på gården, for han var dog endda ikke så vild med at tjene lige der.
DET synes jeg er fint! Eller vores fine gamle Skipper øreklapstol, som i sin tid var min oldefars tvstol, og som vi elsker, og nu er vores tvstol.  Og sådan kan jeg blive ved, med langt de fleste af vores ting. Jeg har fundet dem brugt, eller fået dem af nogle i familien. Og meget af det design og nips vi har, har jeg fået af familie og venner i gaver, og på den måde får alle de nye ting også en helt særlig betydning.
Jeg er ikke nogen særligt god udsmider, det skal jeg altså lære. Der er mange overflødige ting herhjemme, som vi sagtens kunne undvære. Men vores ting er altså vores ting, lige meget hvad den huslige mode så end dikterer!

Det betyder ikke at vi er i stilstand på indretningsfronten, slet ikke. Det betyder ikke at vi ikke laver om, sælger ud, får nyt ind. Men det betyder, at jeg overvejer hver ting nøje. Det betyder, at jeg ofte prøver at mærke efter hvorfor lige netop DEN ting er fin for mig. Og det betyder også, at jeg er helt ligeglad med om jeg falder for en ting fordi den er trendy netop nu, eller om den var det for to år  siden, og jeg i virkeligheden er langt bagefter. Om alle har den, eller ingen har den er ligegyldigt. Jeg falder for den, fordi jeg gør. Det betyder også at selvom vores gulve absolut trænger til en kærlig overhaling, at vores entre gør det samme, at tapetvæggen ovenpå for længst har udlevet sig selv, så må de blive ændret når jeg får tid, overskud og lyst til det. For i bund og grund ER det jo ikke det vigtige. Det vigtige er, at vi har hinanden. Vi er heldige at have vores lille bitte hus. En materiel overflod af ting, som mange her i verden ikke engang tør drømme om. Så jeg er glad og taknemmelig for vores hjem! Vi har ikke råd til at købe alt det jeg og vi ønsker, og det betyder at string reolen måske først kommer til jul, eller måske aldrig kommer. Eller at Ikea hylderne måske først kommer til sommer, måske aldrig kommer.

Det er vigtigt for mig, at huske på at vores HJEM er HJEM og ikke en kulisse. Og selvom jeg viser vores hjem fra alle de opryddede vinkler, så er der mange steder i huset, som er vores private, og som langt fra lever op til magasinernes glittede sider. Man kan hurtigt få præstationsangst over alle de smukke hjem der vises i magasinerne, på IG og blogs, og det er jo ikke meningen. Der er ikke nogen "forkert" eller "rigtig" måde at indrette sig på.

I bund og grund ER det jo med til at gøre os mere tilpas og lykkeligere, hvordan vi indretter os, og hvad vi omgiver os med, men det er det jo KUN så længe vi omgiver os med tingene, fordi det føles rigtigt og personligt.

Jeg læste et smadder godt (dog gammelt, men ikke mindre rigtigt) indlæg hos Marina for noget tid siden. En reminder om, at det netop handler om hvordan man SELV gerne vil bo, og ikke hvordan andre bor! Og Marina er sådan en iderig, hjertevarm og kreativ person, som jeg synes er virkeligt sej til det hun gør, modedikteret eller ej. Og er der noget jeg elsker, så er det at besøge hjem, hvor man har indrettet sig personligt. Om det er helt minimalitstisk og moderne, om det er urbant med grafisk touch, om det er retro og blomstret, akademisk eller bare én stor kombination er sådan set underordnet, bare menneskene bag kan mærkes. Mange tænker ikke bevidst i deres hjems tagen sig ud, men de føler og mærker intuitivt efter hvad der føles rigtigt for dem at omgive sig med. Den fremgangsmåde kan jeg meget godt li. Det er nok den letteste måde at opnå en tilfredsstillende indretning for sig selv, tænker jeg.

Og nu er det weekend og vi har ingen særlige planer. Vi skal bare være hjemme og sætte blomsterløg!

57 kommentarer:

TestMedTestPå sagde ...

Du har et rigtig hyggeligt hjem - især fordi det ikke kan sættes i en kasse ;-)

Heidileth sagde ...

AMEN!!!!!!! Og hvor har du bare ret.

Maja sagde ...

Sikke et dejligt indlæg at læse fra morgenstunden om at huske på de vigtige ting.

Fyrstenogfruen sagde ...

I har et dejligt og meget personligt hjem, Rakel! Og jeg er vild med historierne bag jeres møbler:) Vi omgiver os også helt med ting med historie og betydning uden tanke på mode og tendenser. Det er muligvis ikke moderigtigt at have bue og pile hængende i stuen - men de var Fyrstens farfars og han har betragtet dem med beundring hele sin barndom. Derfor passer de ind i vores hjem, fordi de er fuld af minder og kærlighed. Jeg kan blive helt forpustet over at se andres hjem på blogs og IG, ikke af misundelse, men af forundring over den konstante trang til fornyelse og udskiftning. Der kan jeg ikke følge med. For det er ikke muligt for mig at udskifte farmors gamle skab eller det gule bord jeg fik, da jeg flyttede hjemmefra - de hører med til mig og mit hjem:)

Arlianas sagde ...

Du bor vireklig dejligt og personligt - jeg er helt vild med stuen der bare fungerer rigtig godt med det lille skrivebordshjørne og daybedden

bare WUNDERBAR sagde ...

Edith-
Er slet heller ikke særligt vild med kasser. :) Intet er sort/hvidt. :) Tak for din kommentar :)

Heidi Leth-
Ja lad os lige give os selv og hinanden lidt rum og plads :)

Maja-
Vi bor jo alle fint på hver vores måde. Men for mig er det bare så vigtigt at vi husker at hjem ikke skal være kulisser. Hjem skal være hjem ikk :)

Elisabeth-
Lige nøjagtigt. Jeg kan heller ikke bare skille mig af med vores ting fordi de ikke lige passer ind i en bestemt måde mere. Og at jeg har det sådan er jeg egentligt rigtigt glad for. Det betyder at jeg kan finde ro, genkendelighed og tryghed i mit hjem. :)
Og selvfølgelig passer bue og pil hjemme hos dig, netop fordi historien bag er så vigtig! Tusinde tak for dit input.. :)

Unknown sagde ...

Meget fint indlæg, en god måde at start en lørdag på!!! Rigtig dejligt hjem i har, det ser virkelig hyggeligt og personligt ud.... og netop vigtigt man føler sig hjemme og kan slappe af i den trygge base:0)
Rigtig dejlig weekend til dig og din familie!!!

VH Louise

Katrine sagde ...

Et dejligt og hjertevarmt indlæg. Billeder og tanker inspirerer. Du bor så hyggeligt og jeg deler dine betragtninger.

Tak.

Katrine

Anna Marie Weinreich sagde ...

Du har da så evigt ret i, hvad du skriver i dit indlæg. Jeg selv elsker også at finde ting til mit hjem, som har historie og betydning. Somme tider er der ting, som er nødt til at blive købt fra nyt, men jeg undersøger altid, om der er noget tilsvarende derude til en mindre pris og med lidt mere patina. For mig lægger jeg også en ære i at gøre det så økonomisk som muligt - ikke mindst fordi jeg er på SU. Og så er der jo ikke noget mere tilfredsstillende end at gøre et unikt og godt kup, ligegyldigt hvordan ens økonomi ser ud :) sådan har jeg det :) Tak for et skønt indlæg og billederne er som altid fine :)

Loppe-shoppe sagde ...

Tak. (Blev især glad for at læse historien om skabet og ridserne deri)
God lørdag.

TennaHHorn sagde ...

Jeg sunes det var skønt at læse dette indlæg. Du bor rigtig dejlig og jeg synes jeres hjem afspejler sig godt i hvordan jeg ser jer som familie. Lige siden jeg læste julerepotagen i boligliv sidste år og når jeg ser de billeder du poster på ig og dine indlæg på bloggen bliver jeg meget inspireret og giver mig altid en ahh fornemmelse.
Så tak for et skønt lørdagsindlæg du gav mig noget at tænke over☺️
Hilsner fra Tenna

den enkelte Freude sagde ...

Tak rakel ;) vidunderlig weekend i jeres hjertelige hjem

Anonym sagde ...

1000 tak for et dejligt indlæg og skønne billeder af et hjem, hvor man -her på den anden side af skærmen, kan mærke at livet leves. Jeg havde en aha-oplevelse for et års tid siden...jeg er med mit andet barn kommet i den skønneste mødregruppe med de dejligste kvinder...vores børn er nu alle fyldt fire...og i de første tre år har jeg haft "mindreværdskomplekser" ifht mit hjem...de andre bor virkelig tjekket og har nogle skønne hjem der følger trenden...mit hjem bærer mere præg af ting som betyder for os og funktionalitet. Bevares jeg har da også tit drømme om bare at kunne tage ned fra hylderne af skønne skønne ting, uden at skulle tænke på pengepungen, -derfor ønsker jeg mig tingene i gave ligesom du...og derved får de betydning for mig....men tilbage til oplevelsen...jeg havde inviteret tøserne fra mødregruppen til en hyggeaften hos mig og jeg havde som sædvanlig brugt TIMER på rengøring og oprydning fordi jeg synes jeg burde når nu de andre har de hjem de har(er vist et ekstra-gen en del af os kvinder ville ønske vi ikke havde:)) og midt på aftenen er der en af pingerne som siger helt ud af det blå -åh jeg elsker at komme hjem til dig, her er bare så hyggeligt!! De andre stemte i og mens de sad og lovpriste mit hjem, sad jeg helt sikkert med åben mund og gloede... Den oplevelse har helt sikkert gjort mig mere selvsikker når jeg/vi indretter vores hjem, som VI finder bedst:)
Derfor elsker jeg dette skønne indlæg fra dig...
Rigtig god weekend
Mvh Pernille

Marina sagde ...

Hold da op!!! Tænk at min højest utrendy indretningfilosofi bliver nævnt her på en af Danmarks absolutte bedste indretningsblogs. Jeg er målløs. Målløs men også super, super glad og beæret over at det jeg skrev for snart længe siden på en eller anden led kan vække genklang hos netop dig.

Jeg sad jo der og nikkede mig glad gennem alle dine betragtninger, fordi de jo netop er det der gør din indretning til noget særligt dejligt. Du og din mand tager nye tendenser ind, men holder fast i det I elsker, også selvom det måske ikke lige er på mode længere. I køber ikke bare blindt de nyeste tends, men vælger det ud der gør jer glade. I inspirerer så mange mennesker og det må være en kæmpe ære og glæde, samtidigt med at det vel også er lidt ærefrygtindgydende og skræmmende af og til? Det ville det ihvertfald være for mig.

Endnu engang mange tak. Tak fordi du er som du er og fordi formidler en indretningsfilosofi med fokus på stemning.

Ninette sagde ...

netop. Jeg önsker flere tänkte som dig (og mig! folk plejer at spörge mig hvad slags stil mit hjem har - jeg siger altid "billig" :)), bliver indimellem tosset på alle der hele tiden snakker om det her års trend, og det eller det som man "skal" have.

allerede nu er det både blade og blogs der er igang med årets juletrend... Intet bliver personligt hvis man bare tänker på trender.

Fru Thornholm sagde ...

Det jeg elsker ved blogs, IG, magasiner osv er om dig -inspirationen! Se hvordan andre bruger bestemte ting, de farver de sætter sammen eller.. Din blog viser jo tydeligt jer og jeres passion, og det er da det skønneste! At man kan se noget personlighed i indretningen, er klart det mest interessante.
I øjeblikket forsøger vi at få mere ro i vores indretning - ikke fordi moden siger sådan, men fordi det er sådan vi har det lige nu. Det vigtigste er, som du også skriver, at man føler sig hjemme i sit hjem, og at de ting man har - få eller mange - er nogle der betyder noget for en. Jeg giver dig helt ret :-)

bare WUNDERBAR sagde ...

Tak for jeres kommentarer alle sammen :)
Jeg vender tilbage. Er lige nu i haven med den yngste og han kan ikke vente på den slags ;)

Unknown sagde ...

Rakel, du rammer spot on! - synes jeg!
Det er lige præcis det personlige og det IKKE kulisseprægede hjem der er det allersmukkeste! Det hjem der afspejler dem der bor der - der er der rart at være for de allerfleste, fordi det passer sammen - mennesker og bolig!
Noget af det som jeg tænker en del over i forhold til indretning er, hvad der er på væggene - er det værker, der blot skal matche interiøret eller er det værker der betyder noget helt andet?
<3

Unknown sagde ...

Sikken et dejligt indlæg, som gjorde mig så glad... Mit hjem er også et rod af alt mulig, intet stilrent eller trendy eller lign. overhovedet... Men det er skidehyggeligt, og MIT hjem... :0)

Ballerina sagde ...

Du har sådan en beroligende måde at skrive på og er rigtig dygtig til at fange flotte og hyggelige billeder! Elsker din kreative tilgang. Go´ weekend ;-)

Lise-Lotte sagde ...

Sikke et fint og super personligt hjem I har.. og hvor er det rigtigt det du skriver

Anonym sagde ...

Så enig!
Hjem er nemlig hjem og ikke et opslag i et boligblad
Det betyder ikke at jeg ikke nyder at omgive mig med smukke ting, men at indretningen skal afspejle os- hele familien. Komplet med indspark fra alle os fire der bor her og fylder rammerne.
Jeg synes bestemt heller ikke vi er statiske - men vi lægger os heller ikke efter en bestemt stil. Vi er vist mest bare os : )

Unknown sagde ...

Dejligt indlæg - og nærmest præcis som jeg har det. Hjemme hos mig er noget nyt, noget er gammelt, men rammer jeg noget der er fremme for tiden, er det fordi jeg kan lide det, fordi jeg har udvalgt det.. Ikke fordi det bliver dikteret.. Jeg elsker personlige hjem, elsker når man kan se mennesket bag indretningen. Man kan købe sig til meget, men herhjemme vælter vi os ikke i guld, så der må ind imellem tænkes kreativt og noget må stå på ønskelisten rigtig længe.. Jeg bliver helt klart inspireret af andre bloggeren og IG'ere, men at lade sig inspirere er ikke det samme som at kopiere... Du har så mange smukke ting, møbler og en dejlig stemning i jeres hjem. Nyder at følge med.. :)

Mie sagde ...

Rigtig godt skrevet Rakel, jeg er meget på bølgelængde med dig her. Jeg kan heller ikke rigtig finde ud af (eller har råd til) at indrette mig efter skiftende trends og luner. Til gengæld synes jeg vi herhjemme er gode til at lytte til hinanden og vores egne mavefornemmelser og få indrettet os så vi har det godt med det alle sammen. Det går ligesom ud over humøret, hvis der er noget i indretningen der ikke fungerer for en. Lige nu er vi igang med en del ændringer af pigernes værelse og sådan noget spreder sig jo nogle gange som ringe i vandet og jeg har i den forbindelse tænkt meget de sidste par dage om forandringer og fornyelser. Min mand har det ikke nemt med forandringer, hvilket jeg virkelig forsøger at respekterer. Men det betyder også, at vi skal gennemtænke de fornyelser vi har brug for og finde de, for os, "rigtige" løsninger i "første hug". Så på den konto er der heller ikke så meget overskud til spontane indretningsløsninger. Forandringer bare for forandringens skyld går ikke så godt herhjemme - i hvert fald ikke når det gælder de store linjer i indretningen. Det er i nips og pynt-skalaen jeg kan få den trang udlevet lidt :) Det er et kompromis for os og den måde vi begge har det bedst på - og det er jo som du selv skriver, det der er allermest vigtigt i ens hjem.

Kristina/www.myhouseins.blogspot.com sagde ...

Dejligt indlæg :) vi har lige netop diskuteret det igennem hjemme hos os, fordi jeg har fået en daybed som på ingen måde passer ind (jeg har bare være forelsket i den siden 1. Gang jeg så den) og da jeg gik igennem resten af vores hjem så jeg at der faktisk er mange flere ting som giver stilforvirring... men det er vores hjem og vores arvestykker, genbrugsfund, gaver og nyerhvervelser - vi elsker det som det er og stilen er vores. Dit indlæg bekræfter mig i vores konklusion. Og må jeg lige slutte af med at sige at jeg elsker jeres unikke og personlig hjem. Håber at I havde en god dag i haven :)

Differentia sagde ...

Sikken et skønt indlæg Rakel! Jeg er en af de mange, der elsker at se billede hjemme fra jeres hjem, netop (som andre allerede har nævnt) både på grund af æstetikken, men så sandelig også fordi det ikke kun er en kulisse. Ha' en dejlig lørdag og tak for en fin fin blog. Mange hilsner Mette

Maria sagde ...

Dejligt blogindlæg Rakel !
Du får det skrevet så godt og præcist, og samtidig meget meget fint.
Jeg skrev selv lignende blogindlæg for lidt tid siden, og fik samme fine respons på det som du gør hér. Det er så dejligt at se mange andre deler tankerne og at et hjem skal vlre et sted hvor man er 'hjemme', og ikke i en trend kulisse. Bum.

OG - som altid, så må jeg lige rose jeres hjem. Det er skisme så hyggeligt og personligt.

Ha en dejlig søndag - kram Maria.

Unknown sagde ...

Søde Rakel det er så godt skrevet og en virkelig tankevækker. Jeres hjem er både hyggelig, personlig og hjertevarm og det mærker man lige med det samme man træder ind af døren. Skabet ja den føler jeg også jer har en hel speciel forhold til, da din mormors storebror jo er min svigerfar, og vi har moret os over den historie mange gange ;-)

Marie sagde ...

Jeg er helt enig med dig. Den største komplement jeg kan få er når folk kommer hjem til os og de så siger vi bor hyggeligt. Hyggen og personligheden i hjemmet betyder meget. Vi har mange arveting, f.eks en lampe i træ som slet ikke er moderne men som min elskede farfar har drejet. Og vi har også gamle loppefund fra da jeg flyttede hjemmefra, møbler som jeg ikke kan få mig selv til at skille af med. Jeg kan også godt lide at fornye, men det skal være gennemtænkt så jeg er sikker på vi ikke bare får det fordi andre har det men fordi det rent faktisk er os.
Jeg synes jeres hjem er fyldt med personlighed og der virker til at være plads til alle i familien - også børnene (noget jeg tit synes mangler i "moderne" hjem).

bare WUNDERBAR sagde ...

Vi er også glade for det, skrivebordet bruges både af børn og voksne, det er fedt :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Tak Louise.
Rigtigt dejlig resten af weekenden til dig og dine også :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Tak Katrine.
God weekend til dig også. :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Anna Marie.
Ja og ikke nok med at du spotter ting til billige penge, du bor også som kun du/I gør fordi det tiltaler dig. Og selvom der også løbende er kommet nye ting til og ændringer, så er man ikke i i tvivl om at det er Anna M. :)
Tak fordi du havde tid til kommentar ;)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Helle.
Lidt ridser her og der er både godt og naturligt. :) god søndag. ;)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Tenna.
Tak for de søde ord, og hvor sjovt at du har fulgt med siden boligreportagen. :) dejligt at kunne inspirere og fedt at I gider være med til dialog. :)

bare WUNDERBAR sagde ...

God weekend til dig også Kirsten :) og selv tak ;)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Pernille.
Det du skriver der kunne jeg selv have skrevet. Det er også standard kommentar når folk kommer her. Og får mig er det det største kompliment at få at folk synes her er hyggeligt. Her er hverken flot eller nyt, men her er hyggeligt. :) Fedt fo fort dig at få den oplevelse :)
Kh Rakel

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Marina.
Du ved jeg altid har haft et blødt punkt for dig og din blog. Du er så meget dig og sprængfyldt med kreative ideer. Du er god til at vende dine svagheder til styrker og så hviler du i det der er rigtigt for dig :) DET er en god indretningsfilosofi... en god filosofi i det hele taget :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Ninette.
Enig. Jule trends er noget mærkeligt noget. For mig er julen glæden ved at finde kasserne med julepynt som har fulgt med år efter år. Efterhånden køber jeg sjældent nyt til jul, men laver gerne selv og nyder gensynsglæden med det vi har :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Stine
Sådan havde jeg det også i foråret. Vi havde simpelthen fået slæbt så meget skrammel til huse at vi smed jeg ved ikke hvor mange sække ud. :)
Jeg elsker også at læse magasiner. Har stakkevis fra de sidste 10 år. Det er dejligt at drømme og engang imellem er man heldig at man får gjort lidt af det.
Optimering er jeg også stor tilhænger af, især når vi bor i et så lille hus som vi gør. Hvis ting ikke fungerer i praksis må det laves om :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Det er sjovt du nævner det med væggene, især fordi det i tiden er utroligt populært at købe de forholdsvist billige grafiske tryk og tegninger. Vi har stort set kun billeder og fotografier, nye som gamle, min mands og ungernes tegninger og en enkel unik kasper Eistrup tegning som har stor betydning for os :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Heidi.
Ja og så er der plads til at leve og gøre lige som man har lyst til :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Ballerina.
Tusinde tak. Jeg elsker også at skrive og har altid gjort det (for ikke at snakke om at læse). Jeg er uddannet dansklærer og synes det er fantastisk hvad man kan gøre med ord :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Lise Lotte.
Tusinde tak. :) kan altså huske at jeg har haft dine unger i skolen, kan bare ikke juske hvad de hedder :)
God søndag :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej anonym.
Kunne ikke have skrevet det bedre selv! :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Rina.
Er fuldstændig enig i alt du skriver. Der skal være plads til både nyt og gammelt, til det alle har og ingen har, bare man følger sit hjerte i det. :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Mie.
Det lyder spændende med jeres indretnings projekter :) tit er der jo flere ting at tage hensyn til og det er jo hele familien som skal kunne nyde de ting man omgiver sig med. Min mand og jeg er for det meste eNige om hvad der skal ske. Men ingen af os har drive til at lave om for at lave om. Det kommer når det kommer :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Kristina.
Tingene behøver lige netop ikke altid passe sammen i stilart, men er de valgt med hjertet er det vel en endnu stærkere fællesnævner en stil og tendenser. Og tillykke med din daybed. De er fine. Jeg er også så glad for vores. Ved et rent tilfælde stod den hos min mors moster og onkel da huset skulle tømmes. Ingen andre ville have den og jeg havde ikke tænkt på at vi skille have sådan rn, men da jeg så den vidste jeg barr at den var fin. Vidste heller ikke hvor den skulle stå, men nu vil jeg ikke undvære den :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Tak Mette. Vores hjem er bestemt ikke en kulisse. Det vil alle de som kommet uanmeldt hurtigt kunne skrive under på. Der er rod og fnullermænd. Oprydning er ikke det vi synes er sjovest :-D go søndag og tak for dine søde ord :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Maria.
Hvor ER det sjovt. Jeg havde slet ikke læst dit indlæg, men det skulle man tro. To sjæle en tanke. Det fik mig til at lægge Hjem? #del2 på. :)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Jeannett.
Tak og i lige måde. Jeg nyder også at komme i jeres hjem :)
Og ja egentligt skulle du jo have haft det skab. Jeg lover dig at jeg passer på det ;)

bare WUNDERBAR sagde ...

Din kommentar kunne jeg selv have skrevet. Hyggeligt er det ord jeg helst vil have puttet på vores hjem :)
Og plads til unger skal der være. Men hold op de fylder også i stuerne. Vi er begyndt at køre lidt hårdere på med det med oprydning efter leg :)
Og kan godt li din tanke om at stoppe op og sige hvorfor netop den ting. At der er tanke bag og ikke bare uhæmmet forbrug :)

Henny sagde ...

Sjov historie med skabet. Mit hjem er også fyldt med genbrugsmøbler, og jeg kan om noget af det fortælle historier, og om andet bare vide at det er gammelt. men jeg har brugt meget tid sammen med min svigerfar på at gøre nogle af møblerne pæne. Men vi havde meget stor forståelse for hvornår et møbel var pænt gjort i stand. jeg vil jo gerne at andre kan se at møblet har histoie bag sig, og svigerfar vil gerne at det ser helt glat og perfekt ud. men sådan er vi jo så forskellige :-)Og dette er jo bare dejligt.

Maria Frederiksen sagde ...

Så fint skrevet og du har så ret. Følger dig på ig og nu også din blog. Er lige begyndt igen at kigge på blogloving. Jeg bor med en blanding af det hele. Og er sådan en type der godt kan lade mig rive med af nye ting, men oftest bliver jeg hurtigt træt af de ting. Så øver mig virkelig i at mærke efter om jeg virkelig vil blive glad for det inden jeg køber noget til vores lille hjem.

det ALLERBEDSTE... sagde ...

Kære Rakel
Fantastisk dejligt indlæg, du har så ret...!

Og du skal bare vide, at det er lige præcis derfor jeg ELSKER at læse med hos dig, fordi det emmer at personlighed og så meget sjæl i Jeres smukke, hyggelige og skæve hjem!

Mange hilsner fra
Louise

Astrid sagde ...

Super indlæg!!!
Og fine billeder med masser af inspiration... ;)

Vh Astrid

Fiona sagde ...

Hvor har I bare et skønt hjem, ikke mindst fordi man kan se at I er omgivet af de ting I holde af. Det har altid været vores filosofi også, men i de seneste er jeg begyndt at få præstationsangst af alle de smukke hjem i blader og på nettet. Det er dejligt at besøge dit online hjem, for her føler jeg er det er både hyggelig og rar, og at der er plads til at være som man er. Tak for det. Hilsen Fiona