mandag den 28. april 2014

At være husejer.


Som husejer er der altid hundrede ting man kan tage sig til for at optimere og vedligeholde sit hus, og det omkring . Det er egentligt noget af det jeg meget godt kan lide. Min mand har det på en lidt anden måde, og den anden dag kom vi til at snakke om, at det nok er fordi, at mandens job er lidt mere i den seriøse ende. Det er ham der sørger for at isoleringen ligger ordentligt, at tagrenderne er renset, at soklen er malet, at der er skovet træ til brændeovnen, at evt. revner ved mursten bliver fuget osv osv. Det er også altid ham, der skal tage det tungeste læs. Når jeg gerne vil have en større busk gravet op og flyttet (som den store uægte jasmin jeg fik fra min bedstemor for et par uger siden), så er det min mand der graver, og mig der står ved siden af og hepper. Når der skal indrettes og males, så maler jeg for hyggens skyld, for at noget skal blive pænt, og min mand får så æren af at sætte skillevægge op og at lave indbyggede skabe fra bunden.
I påsken fik min mand malet soklen på huset, og det blev pænt! Jeg gik og nussede blomster og lidt ukrudt imens, men det er jo også vigtigt.
I tiden går vi hver især med større overvejelser. Min mand tænker på nyt tag, og jeg vil gerne investere i det her fine træ eller sættet her. Og så er vi igen tilbage til, hvorfor vi hver især synes, at det at være husejer kan opfattes lidt forskelligt. I bund og grund hjælper vi hinanden med det meste, men der er bare nogen ansvarsområder, der passer bedst til den ene part.
Det skal nu også siges, at jeg gerne tager tørnen i haven. Her er ingen kære mand. Her graver jeg selv ud til bede, flytter rundt og deler planter, beskærer, fejer og luger. Til gengæld styrer min mand drivhuset, træerne og humlen der skal tæmmes. Jeg har nu også fået lært at bruge boremaskinen, starte plæneklipperen og den slags fornødenheder. Det er ok med forskellige roller. I bund og grund er vi vist begge to rigtigt taknemmelige for at have et lille hus og et lille stykke land af en have, som er helt vores egen. Især nu hvor det er forår og solen skinner.

5 kommentarer:

SiriR sagde ...

Vi har det presis på samme måde!
Dejlige billeder fra jeres meget hyggelige have:)

Christina // Life of Livoni sagde ...

Selvom det til tider må være hårdt arbejde at vedligeholde det hele, så må det være fantastisk! Jeg glæder mig helt utrolig meget til at det bliver min tur til at få eget hus med have.
Jeg nyder altid dine billeder og elsker jeres uhøjtidelige og hyggelige have. Det er helt tydeligt at den bliver brugt, både til hygge og til praktisk.
Og jeg kommer helt sikkert til at bruge dine billeder som inspiration, når jeg skal opbygge min egen oase af en have :)

Marina / cand.mor sagde ...

Det er fabelagtigt at bo inde i centrum af byen. Med kultur, liv sent om aftenen, og hyggelige stunder på altanen, hvor man kan høre alle andre, der også nyder de lune aftener.

MEN urban gardering når ikke havelivet til sokkeholderne! Har jeg senest erkendt :)

Selvom vi er flyttet i et nybygget hus, hvor der ikke er mursten, der skal huskes på, og sokler, der skal males, giver jeg dig helt ret i, at der er nogle opgave, der bare er mest for mændene, og nogle, som vi tager os af. Og så kan vi jo rose hinanden for det :)

Line Herlev sagde ...

Skønt indlæg! Det kunne på alle måder være livet (og arbejdsfordelingen) i mit hus- og haveliv du beskriver...
Nogle gange får jeg pip af at være så gennemsnitlig og lige-i-segmentet, men for det meste er det faktisk helt fint. Det giver jo ligesom også ro til bare at nyde indholdet i det liv jeg faktisk elsker at leve lige midt i segmentet! ^_^
Og hvor ser det i øvrigt dejligt ud på billederne. Jeg stødte ind i din profil og dejlige fotos på instagram, så nu er jeg også med her på bloggen! Glæder mig til at se mere.

- Line

Unknown sagde ...

Jeg følger ivrigt med på bloggen :-)

Jeg er selv stifter af en blog, som måske ville være noget for dig? www.cathrineyoga.dk

Kh Cathrine Koefoed :-)