Vores bank har udviklet et nyt pengespil, som vi har fået lov at afprøve. Spillet hedder Småpenge og hentes som en app til Ipad og Iphone. Spillet består af 4 aktiviteter, som handler om at sortere penge, spare op og handle i en købmandsbutik.
App´en er gratis og kan hentes på www.smaapenge.dk eller downloades gratis under navnet Småpenge. Der hører også en fin bog med, som kan hentes i de lokale banker eller bestilles her.
Appén er udviklet til børn i 3-6 års alderen, men min snart 8- årige synes faktisk også, at spillet er ret sjovt, og i den alder har de stadig ikke 100% styr på pengene og deres værdi, så det er fint at øve. Den yngste på 4 år var lidt for lille til at forstå pengenes værdi, men han kunne godt kende forskel på størrelsen af pengebunkerne og fandt systemet i, at man kunne putte pengene i sparegrisen.
Ungerne hygger sig med spillet, og måske de lærer mere end de tror, når de bare sådan "leger" det ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar