onsdag den 18. juni 2014

Noget om Sundhed.


Jeg tænker meget over, hvordan jeg skal indrette mit sundhedsliv. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan jeg er ret begejstret for Naturazin pigernes måde at anskue sundhed på. Ikke som en kur fyldt med forbudte ting, men mere som sundhed for det hele menneske. Sundhed når man gør noget godt for sig selv! For mig betyder det at være nærværende med mine børn og min familie, at have gode timer med venner og alle "vores" skønne børn. At spise gode sager, der hjælper min krop til at klare livet og dagens strabadser. At arbejde i min have og nyde synet og høsten af både blomster, og det der er spiseligt. At komme ud og mærke vinden i ansigtet, fjordens bølger mod mine fødder og solens stråler der varmer.

Men jeg er faktisk ikke altid særligt god til at leve op til mine egne sundhedsidealer!
Dagene går ofte for hurtigt, hurtigere end jeg synes om. Blodsukkeret ryger i bund, og det er bare for fristende og meget nemmere at nuppe en chokolade ting. Jeg har tidligere haft graviditetssukkersyge og er bare utroligt følsom overfor blodsukkersvigninger. Jeg får mig ikke rørt, og jeg når ikke at runde haven ligeså ofte, som jeg gerne vil. Pludseligt er der røget to kg på, og man ved det egentligt godt!
Min krop har sit eget barometer for hvornår, jeg skal passe på mig selv og hive lidt i nødbremsen. Så kvitterer den med en omgang strubehoste, en helt særlig hoste, der kun kommer, når min krop vil fortælle mig noget. Lige nu hoster jeg, og min stemme er hæs og ru og indimellem nærmest ikke tilstede. Så er det tid til at kigge indad. Kvitte chokoladen og være god mod sig selv!!

For noget tid siden fik jeg en forespørgsel på, om jeg ville teste anti age creme for 30+ ?
Dagen forinden havde min mand og jeg snakket om, hvor gråhåret jeg efterhånden er blevet (jeg er født ind i den slags familie, hvor man bliver gråhåret omkring de 30 og ender som hvidhåret omkring de 40, og jeg runder altså snart 33!) så jeg kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv over forespørgslen; sådan lidt tragikomisk egentligt.
Endte dog med at sige ja tak. Jeg har egentligt ikke noget imod rynker, det er tidens tegn, og de kan faktisk være ret smukke, men jeg elsker naturlig pleje, som produkterne fra Decleor. Serien er hovedsageligt udvundet på madarin, bergamotte og ingefær. Det giver en helt fantastisk citrusduft, og lige præcist citrus er jeg vild med. Jeg plejer fast at bruge en creme fra Biotherm, som dufter af appelsin, så jeg er vant til duften af netop det. Decleor er eksperter indenfor brugen af aromaterapi og har mere end 35 års erfaring med at bruge planteessenser til huden. Mange af deres produkter er 100% naturlige og helt uden kemiske tilsætningsstoffer. Det kan jeg lide! Jeg er allerede rigtigt glad for deres dagcreme, som kommer med en smart pumpe og er nem at bruge. Jeg har en ret sart og tør hud, især om vinteren, og denne her kan jeg tåle, ligesom den også fugter godt. Du kan læse mere om Decleor serien her.

Det der med at være god ved sig selv og at pleje sig selv, er jo faktisk enormt individuelt. Nogle er måske helt i zen under et faldskærmsudspring, mens andre mere er til at nyde duftene i urtehaven ( lidt skarpt trukket op! Jeg er i den sidste kategori, hvis nogen skulle være i tvivl!). Jeg selv er igen på vej ind i et mode, hvor jeg føler mig motiveret for sundheden igen. Altså den hele sundhed. Det indebærer også for mig, at jeg er lidt on/off på sociale medier, blandt andet instagram, som jeg har lidt et kæligheds/had forhold til. Nogle dage har jeg bare brug for nærvær lige her i den virkelige verden, og ikke "støjen" fra det virtuelle, ligesom jeg på en eller anden måde også synes, at konceptet interferer en lille smule med mit ønske om at være nærværende og tilstede i nuet, noget man jo netop ikke rigtigt er, når man har fokus på at fotografere og poste på IG. Er jeg mon den eneste der har det sådan? Jeg øver mig ihvertfald i kun at poste, når jeg synes pladsen er til det, og når det ikke går ud over kvaliteten med de sociale rammer jeg ellers er i.

I tiden læser jeg en helt fantastisk bog. New Delhi - Borås. En sandfærdig historie om Pikej som cykler helt fra New Delhi i Indien til sin elskede Lotta i Sverige. En rejse, hvor han aldrig ved hvad dagen bringer, og hvor kærlighed driver ham hele vejen til Sverige på cykel. En pragtpræstation og en ret stor kontrast, der sætter den vesterlandske hverdag lidt i perspektiv.
Jeg har altid læst utroligt meget, og når jeg sidder med næsen i en bog føler jeg, at jeg har et frirum og et helle, samtidigt med at jeg bliver ført videre til helt nye historier og andre liv og verdener. Det er også en form for sundhed. For mig ihvertfald.

16 kommentarer:

Heidi Sønderjyde sagde ...

Hvor er det dog et dejligt indlæg, du gør dig så mange gode tanker om det der betyder noget i livet... :0) Dejligt når vi evner fordybelse og indadvendthed... Tak for tippet om den lækre hudpleje serie, jeg kender den ikke, men det må jeg lige have kikket nærmere på, da jeg har det lige som dig, at rynker og de grå hår rør mig ikke, men jeg vil altså gerne alligevel passe på min hud, og ligne en på 45, når jeg er 45, og ikke 10 år ældre.. .0)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Heidi.
Ja det er nemt nok at gøre sig tanker om hvordan man synes livet bør være og hvad det bør indeholde. Det helt svære er at være tro mod sine egne værdier i en hverdag hvor man også har mange andre ting at gøre og tage stilling til. :) jeg er rigtigt glad for både instagram og blogs, hvor man jo finder masser af inspiration og good feeling. Men jeg er også blevet mere og mere bevidst om hvor meget det skal/bør fylde, så efterhånden har jeg oftere brug for pauser fra medierne. Jeg vil hellere prioritere at være sammen med mine veninder eller lave noget rart med ungerne. :) Flere af mine rigtigt gode veninder er af den slags som ikke aner hvad og er og som heller ikke har en fb profil. Her snakker vi af og til om den kontrast der ligger i hvor meget man skal forholde sig til :)
Hvad angår de grå hår har jeg besluttet at lade dem være. Det er tidens tand, og det er ok med mig (ihvertfald nu da)
Tak fordi du så tit tager dig tid til at smide en kommentar :)
Kh Rakel

Marie sagde ...

Dejligt indlæg! Produkterne har jeg også fået til test og de er skønne. Men især dine tanker om instagram er jeg enig i. Det er vigtigt at lægge det væk og bare være, om det så er med familie og venner eller bare nærværet med én selv og det man kan lide. Engang i mellem savner jeg den tid hvor det ikke fandtes til trods for jeg jo bare kunne slette app'en og til trods for jeg jo også finder meget fin inspiration. Jeg har muligvis også et had/kærlighedsforhold til det.

Christina Lyngaa sagde ...

Hej Rakel,

Jeg tror, at vi alle har jaget igennem 20érne - og når man så kommer til 30´erne, så skal der en helt anden ro på. Man tager nogle flere modne og velovervejede valg - og livet sætter sig ligesom i perspektiv.
Tillykke med de grå hår - og jeg er sikker på, at også det klæder dig.

Kh
Christina

Ævlebævle sagde ...

Dejlig indlæg som får mig til at tænke over de nære og vigtige ting i livet, det er du altid så god til, at få mig til, både her på bloggen og in real life.
Ja nu er jeg jo en af dem der kan gå helt i zen, både over en tur i haven og et faldskærmspring, og den bog du læser lyder super, måske den skal med på ferie sammen med lidt garn og et par hækkelnåle samt lidt nærvær med familien uden afbrydelser. Jeg syntes egentlig selv jeg er ret god til at slukke telefonen, men jeg kunne sagtens finde på at tage telefonen med på ferie også, for jeg elsker at se skønne ting og øjeblikke blive gengivet på billed, føler på en eller anden måde jeg fanger dem ind og gemmer dem, så jeg har dem lidt længere tid :-) god bedring

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Marie.
Jeg er også rigtigt glad for produkterne. Bare det dufter af citrus, så er jeg på :))

Hvad angår IG etc, så har vi ofte samme snak herhjemme. Det er gået så hurtigt med den slags. Hvad lavede vi før?
Før vi fik Frederikke, altså for 8 år siden havde vi ikke engang vores egen computer, så hver gang jeg skulle skrive en opgave på seminariet og tjekke mails cyklede jeg ud til mine forældre for at låne deres computer. :) Og telefonerne de kunne sende sms og ringe, og så var det jo ligesom det. I tv havde vi kun Dr1 og TV2. Vi var ikke fancy med mange kanaler. 8 år siden.
Og indimellem savner jeg også lidt tiden, hvor man ikke havde de muligheder for at være online hele tiden. Omvendt har det også givet mig mange gode oplevelser og givet mig nogle gode muligheder i forhold til job, inspiration, kreativitet og indblik i hvordan andre lever. Nogengange bliver det bare for hurtigt og for overfladisk, og så er det nok, at det går op for en, at man er nødt til aktivt og bevidst at tage stilling til de "nye" online muligheder, og hvordan man vil bruge dem. :)
Jeg håber, du er ok Marie, og du kommer hurtigt til hægterne. Jeg tænker at sådan en sygdom måske også sætter gang i nogle tanker om bevidstheden om hvad man vil og ikke vil :)
Tusinde Tak for din kommentar :)
KH Rakel

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Christina.
Måske du også kender til grå hår :))
Som det er nu er jeg i ro med det. Det er sådan det er, og jeg er "heldig" at jeg ikke er mørkhåret, så kontrasten er ikke så stor, mit hår ser blot noget lysere ud hist og pist. Men at opdage at det pludseligt gråner, den skal man lige sluge. :)
Jeg tænker du har ret i at man i 30érne nok pludseligt bliver lidt mere bevidst om at man altså ikke bliver yngre, og at man selv er nødt til aktivt at tage stilling til nogle ting. :)
30érne er det nye sort (siger jeg fordi jeg er der.. ;) )
KH Rakel

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej Jeannett.
Jeg tænkte altså ikke på dig da jeg brugte faldskærmsudspring som eksempel, men hvor har du jo ret. Du har uanede muligheder for at gå i zen. Det må egentligt være ret fint, at være til begge yderligheder :)
Jeg har det på samme måde som dig. Når man fotograferer, så fanger man de små øjeblikke og gemmer dem ind. Det er jeg også glad for både med det rigtige kamera og instagram, men jeg er bare blevet meget mere bevidst om hvornår jeg henter det frem, og ikke mindst at ungerne måske ikke altid synes det er fedt at skulle foreviges, eller at mor liiiige skal... :) Det er jo i virkeligheden slet ikke vigtigt, det er samværet med ungerne jo. Men billeder elsker jeg at finde frem, og det at kunne se tilbage er vigtigt både for voksne og børn, så kameraet er en god følgesvend :)

Binemor sagde ...

Dejligt indlæg og SKØNNE kommentarer hertil. Jeg har slugt det hele og nikker (kan I se det)

Jeg er blevet god til at ligge telefonen væk, ja somme tider kan jeg ikke finde den igen *ha ha* Men ja den er et nødvendigt onde eller hvad man skal kalde det :)

kh Libbie

Marie sagde ...

Mange tak, det var pænt af dig at sende en god bedrings hilsen! Og jo det sætter tankerne i gang, mest af alt bliver den overdrevne materialisme og "køb og smid ud" tendensen, som også fylder instagram noget der nemt kan blive for meget. Der er meget vigtigere ting i livet :-) (jeg er overbevist om at du sikkert er enig der).

Anna sagde ...

Sikke et skænt indlæg. Jeg har fulgt din blog længe, men vist aldrig kommenteret - i dag fik jeg lyst :-). Jeg kender så godt følelsen af at de virtuelle medier på en eller anden måde interfererer med virkeligheden og man føler sig ikke 100% tilstede, når man skal tænke i billeder til f.eks. IG. Jeg har dog valgt at holde fast i IG, for min egen skyld fordi det for mig fungerer som en slags fotodagbog og så husker jeg at få taget billeder bl.a. af mine skønne unger. KOnsekvensen af følelsen blev at jeg sidste sommer stoppede med at skrive på min blog, fordi jeg netop følte den tog meget tid - både helt praktisk med at lave indlæg, men også mentalt ift. at tænke over hvad de næste blog indlæg skulle være. Nå ville egentlig bare fortælle jeg har det på samme måde, men det blev en længere smøre. Tak for et dejligt indlæg, der sætter tanker i gang. Mvh Anna

Lisbet N sagde ...

Hej Rakel
En lidt forsinket kommentar, men jeg håber at du ser den alligevel. Tak for et dejligt indlæg. Din blog er en af mine absolutte ynglings og jeg synes det er dejligt når du skriver denne type indlæg.
Du er fantastisk dygtig til at indfange stemninger, nærvær og skønheden og værdien i de små ting. Det inspirerer mig og minder mig om at det netop er disse ting jeg selv synes er vigtige.
Jeg forstår godt at hverken du selv eller din familie kan bruge det til noget, at du er god til at formidle nærvær på instagram ;-) men tænker det alligevel som en opmuntring at det virker som om du, som få har en intuition for nærværet og det væsentlige. Det er et godt udgangspunkt selvom det kan være svært at omsætte til praksis nogen gange:-)
Og tak fordi du formidler det videre.
Kh Lisbet

bare WUNDERBAR sagde ...

Kære Lisbet.
Tusinde tak for din søde besked. Den blev jeg virkeligt glad for. Jeg føler ikke altid selv at jeg når at se de små ting i min dagligdag, det går tit så hurtigt, så der skal virkeligt arbejdes bevidst på at huske at nyde de små glimt. Jeg bruger generelt instagram lidt mindre end jeg har gjort, det synes jeg har hjulpet på nærværet, og det at kunne nyde de små ting i sekundet hvor de sker, på en mere tilstedeværende måde. Men instagram og bloggen er også en rigtigt god måde at blive mindet om de små ting, fordi man ser dem og lægger mærke til dem på en anden måde. Er du selv på instagram? I så fald, hvad hedder du derinde? Du har selv en af de blogge jeg nyder at følge :)
KH Rakel

Lisbet N sagde ...

Dejligt at høre. Jeg mente hvert et ord:-)
Ja jeg er på instagram. Jeg hedder Lisbetvinthernielsen og har tre billeder på min profil :-D
Jeg har ikke en blog, så du forveksler mig med en anden. Jeg følger folk jeg kender på Facebook og bruger Instagram til at følge folk som dig:-)

bare WUNDERBAR sagde ...

Hej igen Lisbeth.
Når jeg klikker på dit navn her står der Krulls krukker, så jeg troede det var dig der havde den blog, det er nemlig en meget fin haveblog :))
Jeg følger også kun folk jeg kender på FB og det er også kun dem der følger mig derinde. Instagram og blog er noget andet.
Jeg er glad for dit følgeskab ♡

Lisbet N sagde ...

Det var underligt. Men enig, meget fin have-blog:-)
Ha en god dag!