Noget om Sundhed.

Jeg tænker meget over, hvordan jeg skal indrette mit sundhedsliv. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan jeg er ret begejstret for Naturazin pigernes måde at anskue sundhed på. Ikke som en kur fyldt med forbudte ting, men mere som sundhed for det hele menneske. Sundhed når man gør noget godt for sig selv! For mig betyder det at være nærværende med mine børn og min familie, at have gode timer med venner og alle "vores" skønne børn. At spise gode sager, der hjælper min krop til at klare livet og dagens strabadser. At arbejde i min have og nyde synet og høsten af både blomster, og det der er spiseligt. At komme ud og mærke vinden i ansigtet, fjordens bølger mod mine fødder og solens stråler der varmer.

Men jeg er faktisk ikke altid særligt god til at leve op til mine egne sundhedsidealer!
Dagene går ofte for hurtigt, hurtigere end jeg synes om. Blodsukkeret ryger i bund, og det er bare for fristende og meget nemmere at nuppe en chokolade ting. Jeg har tidligere haft graviditetssukkersyge og er bare utroligt følsom overfor blodsukkersvigninger. Jeg får mig ikke rørt, og jeg når ikke at runde haven ligeså ofte, som jeg gerne vil. Pludseligt er der røget to kg på, og man ved det egentligt godt!
Min krop har sit eget barometer for hvornår, jeg skal passe på mig selv og hive lidt i nødbremsen. Så kvitterer den med en omgang strubehoste, en helt særlig hoste, der kun kommer, når min krop vil fortælle mig noget. Lige nu hoster jeg, og min stemme er hæs og ru og indimellem nærmest ikke tilstede. Så er det tid til at kigge indad. Kvitte chokoladen og være god mod sig selv!!

For noget tid siden fik jeg en forespørgsel på, om jeg ville teste anti age creme for 30+ ?
Dagen forinden havde min mand og jeg snakket om, hvor gråhåret jeg efterhånden er blevet (jeg er født ind i den slags familie, hvor man bliver gråhåret omkring de 30 og ender som hvidhåret omkring de 40, og jeg runder altså snart 33!) så jeg kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv over forespørgslen; sådan lidt tragikomisk egentligt.
Endte dog med at sige ja tak. Jeg har egentligt ikke noget imod rynker, det er tidens tegn, og de kan faktisk være ret smukke, men jeg elsker naturlig pleje, som produkterne fra Decleor. Serien er hovedsageligt udvundet på madarin, bergamotte og ingefær. Det giver en helt fantastisk citrusduft, og lige præcist citrus er jeg vild med. Jeg plejer fast at bruge en creme fra Biotherm, som dufter af appelsin, så jeg er vant til duften af netop det. Decleor er eksperter indenfor brugen af aromaterapi og har mere end 35 års erfaring med at bruge planteessenser til huden. Mange af deres produkter er 100% naturlige og helt uden kemiske tilsætningsstoffer. Det kan jeg lide! Jeg er allerede rigtigt glad for deres dagcreme, som kommer med en smart pumpe og er nem at bruge. Jeg har en ret sart og tør hud, især om vinteren, og denne her kan jeg tåle, ligesom den også fugter godt. Du kan læse mere om Decleor serien her.

Det der med at være god ved sig selv og at pleje sig selv, er jo faktisk enormt individuelt. Nogle er måske helt i zen under et faldskærmsudspring, mens andre mere er til at nyde duftene i urtehaven ( lidt skarpt trukket op! Jeg er i den sidste kategori, hvis nogen skulle være i tvivl!). Jeg selv er igen på vej ind i et mode, hvor jeg føler mig motiveret for sundheden igen. Altså den hele sundhed. Det indebærer også for mig, at jeg er lidt on/off på sociale medier, blandt andet instagram, som jeg har lidt et kæligheds/had forhold til. Nogle dage har jeg bare brug for nærvær lige her i den virkelige verden, og ikke "støjen" fra det virtuelle, ligesom jeg på en eller anden måde også synes, at konceptet interferer en lille smule med mit ønske om at være nærværende og tilstede i nuet, noget man jo netop ikke rigtigt er, når man har fokus på at fotografere og poste på IG. Er jeg mon den eneste der har det sådan? Jeg øver mig ihvertfald i kun at poste, når jeg synes pladsen er til det, og når det ikke går ud over kvaliteten med de sociale rammer jeg ellers er i.

I tiden læser jeg en helt fantastisk bog. New Delhi - Borås. En sandfærdig historie om Pikej som cykler helt fra New Delhi i Indien til sin elskede Lotta i Sverige. En rejse, hvor han aldrig ved hvad dagen bringer, og hvor kærlighed driver ham hele vejen til Sverige på cykel. En pragtpræstation og en ret stor kontrast, der sætter den vesterlandske hverdag lidt i perspektiv.
Jeg har altid læst utroligt meget, og når jeg sidder med næsen i en bog føler jeg, at jeg har et frirum og et helle, samtidigt med at jeg bliver ført videre til helt nye historier og andre liv og verdener. Det er også en form for sundhed. For mig ihvertfald.