...er jo lige her...!
Jeg har i den seneste tid tænkt over det med indretning, hjem, dets personlighed og hvad det betyder. Jeg er ambivalent, fordi jeg på den ene side ikke ønsker at overfokusere på materielle ting i mit liv, men omvendt også elsker smukke ting, både dem med meget og dem med lidt praktisk anvendelse. Indretning og vores hjem er min passion, på den måde at forstå, at jeg gerne vil lave vores omgivelser, så alle i familien nyder at være her.
Indretning har aldrig været noget jeg har brugt særligt mange penge på. Jeg har sat en ære i at gøre det så økonomisk og billigt som muligt, og indtil vi købte vores første sofaer, havde jeg aldrig ejet nye møbler (udover sengen altså).
Jeg synes, det er smadder inspirerende at se, hvordan andre bor, og jeg kan godt li at finde ideer og nye måder at tænke tingene på, når jeg læser med hos andre både på blogs og på IG og når jeg læser i nogen af alle mine mange mange boligmagasiner. Men faktisk er det jo virkeligt rigtigt vigtigt at bo, som man selv synes er hyggeligt. For mig handler det ikke om trends og tendenser og mit hjem som kulisse. Vores hjem er, hvor vi bor! Det er her vi roder (ja billederne snyder, vi er nogle frygteligt rodehoveder!), det er her vi har det sjovt, leger, laver mad, er sammen. Det er også her vi nogle gange skændes, tænker store tanker, og her hvor vi i bund og grund skal føle os trygge og hjemme. Jeg er ikke retro, jeg er ikke minimalistisk, jeg er ikke grafisk eller moderne. Jeg er bare mig! Og jeg omgiver mig med ting fordi JEG og VI kan li´dem, ikke fordi andre har dem, fordi de er moderne, eller fordi jeg bare må eje.
Langt de fleste møbler i vores hus er arvestykker, genbrug eller loppefund. Vores store karlekammerskab i stuen er måske ikke længere hipt på den hippe måde, men jeg har lige netop det skab fordi jeg godt kan li´det, og fordi det har en historie, og fordi jeg efterhånden har haft det i virkeligt mange år og har fået det af min bedstemor.
Skabet tilhørte min bedstemors storebror, og var det skab, han havde med sig, når han skulle ud og tjene. Bagpå skabet er der lavet en lille rids for hver dag der var tilbage som karl på gården, for han var dog endda ikke så vild med at tjene lige der.
DET synes jeg er fint! Eller vores fine gamle Skipper øreklapstol, som i sin tid var min oldefars tvstol, og som vi elsker, og nu er vores tvstol. Og sådan kan jeg blive ved, med langt de fleste af vores ting. Jeg har fundet dem brugt, eller fået dem af nogle i familien. Og meget af det design og nips vi har, har jeg fået af familie og venner i gaver, og på den måde får alle de nye ting også en helt særlig betydning.
Jeg er ikke nogen særligt god udsmider, det skal jeg altså lære. Der er mange overflødige ting herhjemme, som vi sagtens kunne undvære. Men vores ting er altså vores ting, lige meget hvad den huslige mode så end dikterer!
Det betyder ikke at vi er i stilstand på indretningsfronten, slet ikke. Det betyder ikke at vi ikke laver om, sælger ud, får nyt ind. Men det betyder, at jeg overvejer hver ting nøje. Det betyder, at jeg ofte prøver at mærke efter hvorfor lige netop DEN ting er fin for mig. Og det betyder også, at jeg er helt ligeglad med om jeg falder for en ting fordi den er trendy netop nu, eller om den var det for to år siden, og jeg i virkeligheden er langt bagefter. Om alle har den, eller ingen har den er ligegyldigt. Jeg falder for den, fordi jeg gør. Det betyder også at selvom vores gulve absolut trænger til en kærlig overhaling, at vores entre gør det samme, at tapetvæggen ovenpå for længst har udlevet sig selv, så må de blive ændret når jeg får tid, overskud og lyst til det. For i bund og grund ER det jo ikke det vigtige. Det vigtige er, at vi har hinanden. Vi er heldige at have vores lille bitte hus. En materiel overflod af ting, som mange her i verden ikke engang tør drømme om. Så jeg er glad og taknemmelig for vores hjem! Vi har ikke råd til at købe alt det jeg og vi ønsker, og det betyder at string reolen måske først kommer til jul, eller måske aldrig kommer. Eller at Ikea hylderne måske først kommer til sommer, måske aldrig kommer.
Det er vigtigt for mig, at huske på at vores HJEM er HJEM og ikke en kulisse. Og selvom jeg viser vores hjem fra alle de opryddede vinkler, så er der mange steder i huset, som er vores private, og som langt fra lever op til magasinernes glittede sider. Man kan hurtigt få præstationsangst over alle de smukke hjem der vises i magasinerne, på IG og blogs, og det er jo ikke meningen. Der er ikke nogen "forkert" eller "rigtig" måde at indrette sig på.
I bund og grund ER det jo med til at gøre os mere tilpas og lykkeligere, hvordan vi indretter os, og hvad vi omgiver os med, men det er det jo KUN så længe vi omgiver os med tingene, fordi det føles rigtigt og personligt.
Jeg læste et smadder godt (dog gammelt, men ikke mindre rigtigt) indlæg hos
Marina for noget tid siden. En reminder om, at det netop handler om hvordan man SELV gerne vil bo, og ikke hvordan andre bor! Og Marina er sådan en iderig, hjertevarm og kreativ person, som jeg synes er virkeligt sej til det hun gør, modedikteret eller ej. Og er der noget jeg elsker, så er det at besøge hjem, hvor man har indrettet sig personligt. Om det er helt minimalitstisk og moderne, om det er urbant med grafisk touch, om det er retro og blomstret, akademisk eller bare én stor kombination er sådan set underordnet, bare menneskene bag kan mærkes. Mange tænker ikke bevidst i deres hjems tagen sig ud, men de føler og mærker intuitivt efter hvad der føles rigtigt for dem at omgive sig med. Den fremgangsmåde kan jeg meget godt li. Det er nok den letteste måde at opnå en tilfredsstillende indretning for sig selv, tænker jeg.
Og nu er det weekend og vi har ingen særlige planer. Vi skal bare være hjemme og sætte blomsterløg!
