Viser opslag med etiketten tips. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tips. Vis alle opslag
fredag den 22. juni 2012
Friskfangede fjordrejer....
En aften i sommerhuset ved stranden er noget af det bedste... Paraply må vi have med ud i den danske sommer... Heldigvis endte det med en dejlig aftensol alligevel....
Vi var egentligt gået til stranden for at fange rejer til aftensmaden... Min far fanger dem, når han trækker en særlig rejeketcher gennem ålegræsset, og nogle gange fanger vi så mange, at det kun kan betegnes som ren og skær luksus, og andre gange, som idag, fanger vi næsten ingenting....
Det er nu alligevel sjovt at se og mærke på alle de vanddyr vi finder, både krabber, søstjerner, små fisk, tangnåle, muslinger og forskellige slags rejer...
Og udover at fange smådyr så skal vi selvfølgeligt også kaste en vis mængde af sten i vandet...
En lille bitte portion friskfangede fjordrejer blev det til til forretten i aften, men måske man da nyder dem det mere.....
Jeg har også skrevet om rejefiskeri på Cover Kids bloggen, der er flere billeder og en anvisning til hvordan du selv kan tilberede de friskfangede rejer.
Kig ind her hvis du har lyst...
søndag den 25. marts 2012
Søndagsbilleder...
Jeg har været ved at lege med de nye opdateringer i Picasa3.. Sikke mange fine nye muligheder...!
Idag skinner solen, og vi skal ud og nyde foråret og det dejlige vejr..
Man kan kun blive i godt humør...!
Hav en dejlig solskins søndag...
Etiketter:
bla bla bla,
børn,
familie,
forår,
foto,
inspiration,
tips
søndag den 12. februar 2012
Weekend og en særlig måde at komme sammen på...
Weekend mode...
Vi har haft gæster, så bordet er trukket ud og vendt til langbord...
Der var købt nye tulipaner, og gæsterne kom med de lækreste hjemmelavede flødeboller med marcipan bund som værtindegave (godt det var os der var værterne!)
og det var sammenskudsgilde hvor 3 hold hver især tog en ret med...
Og det blev lækkert...!
Til forret blinis med diverse fisk og kaviar og en lille skarp.
Hovedretten var marineret kamsteg, pikant kartoffelmos og broccolisalat
og til sidst desserten, hjemmelavet mushi chokoladekage med bær og hjemmelavet is...
Maden var på ingen måde koordineret, alle retter var en overraskelse for de andre...
En måde at være sammen på der absolut kan anbefales, især når man har små børn, og økonomi og tid måske ikke siger den helt store overdådige middag til 12....!
Ellers står den på lige det vi nu synes idag...
Storepigen har lavet perler og leget med lillebroren, jeg har siddet med sytøjet til en hemmelig ting, jeg skal have med til et lille stævnemøde med nogle skønne blogdamer imorgen, og manden er draget i skoven for at hente træ hjem...
Det søndag...!
Etiketter:
bla bla bla,
børn,
familie,
indretning,
inspiration,
krea,
spiseligt,
tips
mandag den 12. december 2011
GIVE AWAY - Vind den skønneste bog!
Det er endnu engang tid til en rigtigt dejlig bog GIVE AWAY her på bloggen.... Denne gang er det bogen Magiske måneder, som Helle Schjønning har skrevet...
Bogen har intet med magi at gøre, eller måske jo... For det den handler om er, hvordan vi aller bedst gør hverdagen og de små ting magiske... Vi er omgivet af så mange fine ting i det daglige, men vi glemmer det ofte...
Bogen er inddelt i måneder, og hvert afsnit er fyldt med fantastiske ideer til gør-det-selv, små fortællinger og anekdoter om traditioner og historie, masser af lækre madopskrifter og ikke mindst smukke smukke billeder...
Jeg er SÅ glad for min bog, og har allerede både læst og bladret... Det er en stor og tyk moppedreng på hele 405 sider... Flere af mine veninder, som har bladret i mit eksemplar har allerede skrevet bogen på deres jule ønskeseddel... Det kan jeg godt forstå!
Du kan også være heldig at vinde et eksemplar af bogen til dig selv i julegave...
Du kan få:
1 lod hvis du skriver en kommentar til indlægget her..
2 lodder, hvis du også linker til min give away fra din blog
Jeg trækker en vinder på fredag d. 16 dec.
Hvis du ikke kan vente indtil da, kan du købe bogen lige her, endda i en signeret udgave....
Og indtil da... Nyd da lige billederne herunder.....
Etiketter:
bøger,
Give aways,
inspiration,
krea,
shopping,
tips
søndag den 11. december 2011
Små dåser med tapet - DIY
Du kan selv lave de fineste små juledekorationer og vaser...
Jeg har brugt mini konserves dåser med tomatpure, tapet og dobbeltklæbende tape...
Dåserne er først vasket, hvorefter jeg sætter dobbeltklæbende tape hele vejen rundt ved begge ender og en omgang på midten... Tapetet klippes til og monteres...
Så er de klar...
Du kan bruge dem som vase, eller mini dekorationer... Til minidåserne har jeg brugt oasis som jeg har fyldt dem med, og små juletræslys... Nogle af dem er dækket med sukker i bunden, nogle med mos, og enkelte med grønne nålegren...
Du kan også pynte dem endnu mere med bånd omkring, blomster/medaljer, hæklede sager og andet...
I den lille vase øverst har jeg lige nu mine yndlingstulipaner... Elsker den der helt sarte lyserøde farve og det lidt gule indvendigt... De går både til jul, og til det forår der venter os bagefter..
Du kan se en tidligere DIY på dåserne her...
Go´søndag og husk jeg trækker vinderne i min Give Away iaften, du kan lige nå at være med her, hvis du har lyst...
fredag den 9. december 2011
Små hæklede julemotiver...
Jeg er blevet lidt bidt af de dersens små hæklerier til ranker og lignende...
Nu er det blevet til små julehæklerier; et kalenderlys, en kirke, en snemand, en cupcake og et juletræ...
Jeg er ikke færdig endnu.. Tænker på julekugle og flettet hjerte, honningkagehus og kringle...
Det er rigtigt sjovt at finde på nye motiver, og så det bedste ved hækling, at det er så nemt at lave fine motiver ud fra frihåndshækling, når først man har knækket koden...
Etiketter:
garn,
hæklerier,
indretning,
inspiration,
jul,
julepynt,
skønne ting,
tips
onsdag den 7. december 2011
Nem hækleopskrift på små søde cupcakes ophæng - DIY
Jeg har lavet en hækle tuturial på små cupcakes til ophæng... Det er virkeligt nemt...
Det du skal bruge er:
3 forskellige farver garn.
Hæklenål
Synål til garn
saks.
Jeg har brugt en tyk bomuldsgarn og en hæklenål 3,5, men det er op til en selv, hvad man bruger, og kagerne bliver støre og mindre derefter...
Ønsker man endnu større kager end dem I får opskriften på her, er det bare at starte ud med flere luftmasker i det antal der passer til den størrelse der ønskes... Prøv jer frem...
Sådan gør du:
Slå 6 luftmasker op + en 7. luftmaske til at vende på.
- Vend og hækl 6 fastmasker + 1 luftmaske til at vende på.
- Gentag dette 2 gange, hvorefter du bryder garnet og hæfter enderne med nålen...
- Nu skal du skifte til den hvide farve garn... Måske du allerede ved hvordan, men jeg viser det lige her alligevel...

- Nu har du hentet det hvide garn og er klar til at hækle videre...
- Start med 2 luftmasker, herefter 5 fastmasker + 1 luftmaske til at vende på.
- Spring 1 maske over og hækl derefter 4 fastmasker, afslut med en kædemaske i sidste maske og hæft enderne med nålen..
- Nu skal vi bruge den sidste farve til bærret...
-Hent garnet (som tidligere vist) i 4.maske fra venstre...
- Hækl 3 luftmasker, hvorefter du vender og hækler 2 fastmasker ned i de luftmasker du lige har lavet...
- Og slutter af med en kædemaske i den hvide maske, der ligger ved siden af startmasken..
- Bryd garnet og hæft...
- Og vupti har du et styk sødt cupcake ophæng... Du kan sætte en enkel snor i og hænge det på juletræet, måske bruge det til at sy på som pynt på tasker, legeting, børnetøj og lign., lim et spænde bagpå eller brug det som elastik, eller måske kan du sy/lime det på til og fra kort og julekort....
- Eller måske du skal lave flere i forskellige farver, trække dem på snor og bruge dem til de fineste cupcakes ranker....
Min hænger på tallerkenrækken i køkkenet og passer vældigt godt til jul, men kan jo også sagtens hænge der året rundt...
Go´fornøjelse, og skriv endeligt hvis I har brug for uddybende hjælp....
Til jer som ikke hækler, men som gerne vil lære det... Spring ud i det!!
Og måske du kunne starte her hos DROPS, hvor de har udførlige billeder og forklaringer på de forskellige masker og hvordan man laver dem...
Etiketter:
DIY,
farverigt,
garn,
hæklerier,
indretning,
inspiration,
jul,
julepynt,
krea,
tips
Abonner på:
Opslag (Atom)