Herhjemme plejer vi at sige, at vores have er som en landbohave i hovedgaden (ja altså hovedgaden i vores by er jo ikk kæmpe stor, men den er der dog..!)...
Før vi flyttede ind i huset var vi slet ikke klar over hvilke store og lange haver der egentligt fulgte med husene i gaden, så vi blev faktisk ret overraskede, da vi første gang blev lukket ind bagved i haven... Og jeg føler mig ret priviligeret, at vi sådan kan have en have på den str. her i vores hovedgade ved vores lille hus...
Nogen syns måske, at man bør forme sin have efter hvor man bor, og at en landbo have ikke hører til byen, men det er bare sådan vi kan li det..! Vi har bålsteder flere steder, legeområde med gynger, legehus, trampolin, klatretræ + gummidækhest, hængekøje og et frit græsområde til at spille bold på.. Og der er drivhus og køkkenhave enkelte små staudebede, og ved det ene bålsted er vi ved at sætte rafter op omkring.. det er her vi nogengange laver bålmad... Så bruger vi den lange gamle bænk som I ser på nederste billede, til at servere på.. Bænken er beklædt med voksdug, så den fungerer som vores helt primitive udekøkken... Vi har lavet mange forskellige rum i vores have, og har både brugt buske og brændestabler og små byggerier til at dele haven op med... Der er også flere hjørner hvor græsset gror højt og vildt, mest fordi det er sådan min mand kan li´det...
Jeg elsker også roser som I ved, og rosen på det øverste billede må være min yndlings rose, Jens Munk, den får et indlæg helt for sig selv en anden gang...!
Der er bare noget ved det der have, som jeg er ved at finde ud af... Det der lidt meditative break det giver, når man står der og nusser i ukrudt, når man ser tingene gro, når man bare ligger i sin hængekøje og hører fuglene fløjte og bladene visle.. Eller når ungerne frit leger i sandkassen, legehuset eller spiller bold, så bliver jeg sådan glad helt ned i maven, fordi jeg kan se, at de også er vilde med at være i haven... Jeg har vist ikke været så go´til at se det før, selvom jeg egentligt godt har vidst, at det var sådan, det var i en have...
Haven er langt fra færdig... Jeg har det som om, vi først lige er begyndt, og det er måske også det, der er det fine ved at holde have, at man ligesom aldrig helt når i mål, det kan jeg egentligt meget godt li´...
PS: Har du set at vinderne af min give away er udtrukket i indlægget herunder..?
16 kommentarer:
Kan godt forstå at du elsker haven, den ser også bare skøn og hyggelig ud! Vi synes også at det er en gave at have en oase udenfor døren!
Godt nok en meget lækker have. Der må I bruge meget tid, både på at skabe og nyde.
Ohh summer feeling!
Skøøøøn have, skøøøøøn bænk, skøøøøøn rose, skøøøøøønt drivhus, brændestak og alt det andet, du nævner.
Havearbejde=meditation, sådan er det nemlig. Nu har jeg haft 3 forskellige haver i løbet af de sidste 40 år og NEJ, man bliver aldrig færdig, selvfølgelig også fordi ens behov ændrer sig.
Man starter med sandkasser m.v., fordi man har et kuld unger - og man ender såmænd også med sandkasser m.v., fordi der kommer børnebørn - sjovt er det.
God fornøjelse med det hele, også nydningen :O)
Kh. Lene.
Jeres have lyder da også helt vidunderlig!
Og hvorfor skal man da ikke kunne have lidt landlig stemning i haven selv om man bor i hovedgaden?? Det må da være fatastisk at haven netop et helt anderledes end det der er foran huset:)
skøøøønt.
jeg får en endnu større trang til at flytte væk fra 2. sal midt på amager
Rakel for pokker, hvor lyder det helt fantastisk dejligt! Og I har da virkelig dejlige muligheder for familienærvær! Mon det bål der kan have plads til et par stykker mere end dag?
Altså ikke at vi skal brændes, men vi vil gerne være med til at lave pandekager :)
Hihi hvor kender jeg det alt for godt! Efter vi er flyttet herud fra vores lejlighed inde i Viborg, jamen altså det er jo noget helt helt andet! Det er jo nærmest terapi at kunne gå ud i haven og følge det hele gro. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle blive et have menneske, men det er jeg altså blevet! Elsker din rose du nævner den er jo fantastisk!
Knus Mie
bålplads og brændestak i haven, det er lige som det skal være, hvis du spørger mig. kan godt forstå i nyder det. og nu hvor du snart har ferie ja så bliver der jo rigtig tid til at nyde, man må da kunne lave hindbærsnitter på bål...
Frk Ranke-
Jeg kan huske da vi lige flyttede ind havde jeg det sådan wow, tænk sig at hele det her er MIT/VORES laND.. hold op det var stort.. Jeg kan godt gribe mig selv i at tænke det indimellem endnu.. :)
Marianne-
Mest på at nyde faktisk.. Det nok fordi der ikke er så vanvittigt mange bede og det er helt ok at græsset er lidt højt nogle steder, så det er bestemt ik en pernitten have.. :)
Anna-
Oh yes it is, although it often rains here in Denmark at this time.. :)
Lene-
Ja det er en ret sjov tanke.. jeg har også tænkt, at vi da ik kan pille alle de børneting ned.. jeg elsker børneting både inde og ude.. :)
SiriR-
Jeg tror det er fordi jeg altid kommer til at tænke på et have program med camilla plum, hvor hun var meget sådan, at blomster, have, hus og sted sku passe sammen! Man ku ikk tage nymodens blomster i en landhave og omvendt.. :) Men det er da noget pjat, man bestemmer jo helt selv.. :)
Tante gul-
Det kan jeg egentligt godt forstå.. Jeg ville virekligt også have svært ved at affinde mig med, at jeg ikk bare ku gå ud i mit eget.. Men det er måske også lidt hvad man kommer fra.. Måske man som bybo heller ik helt vil ku affinde sig med at bo her.. :)
Onkel anne-
Nej det er kun pandekager vi "brænder" over bålet her.. ;) Og jo faktisk er der af og til plads til flere, og har faktisk tænkt på en lille hyggelig dag/aften på et tidspunkt.. :)
Mie-
Ja kan forestille mig at det absolut er noget andet..:) Har du selv rosen hjemme? Den er så go, fordi den bare blomstrer helt vildt tidligt, og blir ved og ved og ved til frosten sætter ind, er sindsygt hårdfør, har samme duft og egenskaber som en hybenrose, men breder sig ikke via dumme rodskud.. :)
Jeannett-
tror du?? Man kan ihvertfald spise hindbærsnitter ved et bål.. Vi laver oftest æggekage m bacon, pandekager el rister pølser, men man kan jo lave hvad som helst.. Manden er rigtigt meget en bålmand, så det er hyggeligt at han gider tage initiativ til det.. :) I virkeligheden tror jeg faktisk slet ik man må have bål herinde, men det er kun små bål og vi brænder klun når det ikke er tørt, og aldrig affald. :)
Jeg er vild med jeres have !
Og jeg ved godt at mange mener at haven skal afspejle huset...Men , nej- jeg mener haven skal afspejle dig ! Hvad du kan lide og hvad du vil i din have.
Losarinas mor-
Egentligt så afspejler haven egentligt huset ok, for det er en gammel arbejder bolig, du ved de mindre murermester huse i rødsten, men beliggenheden svarer ikke til landbohaven, men jeg siger det samme.. haven skal passe til os.. ;)
Jeg elsker elsker elsker din blog Rakel :)
KH Maria
Maria-
Tusinde tak, det er jeg glad for at netop DU gør! Jeg er ikk for go til at få lagt kommentarer, men jeg læser med hos dig og dine smukke rørende ord! :)))
Hejsa Rakel!
Jeg ved ikke om det er den samme rose som vi har uden for vores terrasse dør, men det var den sidste rose til at gå ud i november da vi overtog huset og den første til at blomstre, jeg syntes bare at vores virker lidt mere mørk pink ( har lige fået at vide i min øresnegl/af min mor at det er en Heidelberg vi har). Vi har også en New Dawn som blomstre super flot ligenu som er en meget sart rosa farvet rose! Jeg elsker roser! Er nemlig vokset op i et hus hvor mine forældre havde en hel rosengård inde i haven og så ude ved vejen havde de 25 buske Nina Weibull roser og ja, jeg tænker bare tilbage på hvor flot det var! :o)
Knus Mie
Send en kommentar