Dagene går hurtigt i tiden...
Solskin og varme indbyder til ture i det blå, hyggelige stævnemøder med gode venner i haven, solbad på tæpper og bare tæer i græsset...
Der sker stadig rigtigt mange nye ting på mit nye arbejde...
Igår aftes tapetserede vi i butikken... Hele familien var afsted... Manden er jo tapetmester, så han måtte springe til med en hjælpende hånd...
Og alt imens vi arbejdede på det fine projekt, var børnene og søde Tine (..børnenes ord for min nye chef...!) sammen i byen, både på længere gåtur i aftensolen, men også nede efter Okkels is til de lækkersultne... Dem var der flere af, altså de lækkersultne!
Når vi har fri, nyder jeg vejret og varmen.. Kan virkeligt mærke at jeg har trængt... Solen indbyder til at være sammen udendørs, og børnene er ved at være så store, at de selv leger og ordner i haven... Det er dejligt...! Vi voksne kan bare følge deres leg, slappe af i en god stol, pille lidt ukrudt eller lave lidt voksen projekter...
Et mindre hækleprojekt har jeg også liggende.. Den store datter hugger altid mit halsrør fra Yarnfreak, så nu har jeg købt garn i en fin gammelrosa farve, og jeg satser på at få det færdigt... snarest.... så hun kan få sit eget altså, det bruges åbenbart også om sommeren den slags...!
Jeg har hørt at solen og varmen fortsætter... Og det er HELT fint med mig...!


















